Høreforeningen kritiserer store besparelser på høreapparatbehandling

Samfundet har de seneste to år sparet mindst 300 millioner kroner om året på høreapparatbehandling, samtidig med at ventelisterne er vokset, skriver Høreforeningen på sin hjemmeside. Det går især ud over mennesker med komplicerede høretab, som ifølge reglerne ikke kan bruge det private alternativ med offentligt tilskud til køb af høreapparater. ”Desværre er ingen af de mange millioner gået til forbedring af ventetiderne, som vi ellers blev lovet under forhandlingerne om den nye lov høreapparatbehandling, der trådte i kraft i januar 2013”, siger foreningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Høreforeningen: Massivt svigt af mennesker med høretab