Vølvens spådom kan næppe fortælles på en mere passende plads end i offermosen på Lejre Forsøgscenter. Og historien om kjolen hører til i vævestuen, ledsaget af keltisk harpe.
Der er fortællinger for alle aldre og temperamenter ved den ottende fortællefestival blandt oldtidsrekonstruktioner den 29.-31. maj. Som en nyskabelse fortæller en række kendte madfolk om de smagsprøver, de går og tilbereder indimellem.
»Hastværks- og korthedssygen i vores kultur har skabt svære vilkår for den gode fortælling«, skriver Ebbe Kløvedal Reich i forordet til programmet. Det kan man nu selv rette op på. Hele pinsen.
Se program og billetpriser på www.fortaellefestival.dk
Hør nu løjer!
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.