Hør her stær!

Her er noget stort, kære læser! En billedbog, der lukker op for øjnene, sproget, tiden og det smukke.

Ikke så snart har man lukket bogen op, før det klør i fingrene efter at se mere. Helle Vibeke Jensens billeder har det gyldne skær, som gør dem til guld i øjnene. Hun havde tilløb til det i sine smukke illustrationer til Villy Sørensens H.C. Andersen-gendigtning, men nu har hun altså fundet det gyldne skær; og det er der snit over.

Billederne er stærkt inspireret af kinesisk æstetik, men udnyttet i et styret modernistisk billedsprog og tilsat gode gamle danske fugletavler. Universet er en have med fugle, hvilket er i fin overensstemmelse med Louis Jensens tekst, men haven er ikke dansk naturgrund. Den er som et kinesisk ornament. Og så har illustratoren tilsat en fisk, en handling, der dels trækker spor tilbage i Helle Vibeke Jensens tidligere bøger, dels viser, at der er hoved og hale på mere, end man tror. Endelig er billederne forsynet med tekst, men vel at mærke på kinesisk. Man kan få en dansk-kinesisk ordbog fra Special-pædagogisk forlag, og heri kan man se, at de rette skrifttegn følger de konkrete fænomener og ting, men at der også på hvert opslag står tegn som kinesiske svar på et eller andet, der er nævnt i teksten.

Helle Vibeke Jensens forrygende billeder er illustrationer til Louis Jensens tekst, som tilsyneladende er enkel. En dreng undrer sig over, hvorfor fuglene hedder det, de gør. Han vågner en morgen med evnen til at tale fuglesprog og opdager, at fuglene ikke vil kendes ved deres navne. På nær stæren.

Teksten er nok enkel, men den er i sin sanselighed og i sin finurlighed netop så kompleks, som Helle Vibeke Jensen leder læseren på sporet af med sine billeder. Og hun placerer ham som digter lige dér, hvor han hører hjemme: Som den, der kan fortælle H.C. Andersensk på H.C. Andersens modersmål, dansk.

Og netop sproget er det, der sættes til sansning og refleksion i denne fortælling, og på H.C. Andersensk maner sker det i barnets forundringshøjde, som vi jo godt kender, for eksempel når en undrer sig over, at dyrene taler forskelligt i forskellige lande og dog kan forstå hinanden, hvis de bliver ført sammen.

Hvorfor hedder alting det, det gør?

I begyndelsen var logos, ordet. Det er sproget, vi skaber med. Og denne bog viser, at vi lettere får øjnene op for vores skaberværk, når en sanselig og tænksom forfatter møder en skabende billedmagers kineserier.

Denne billedbog er stor til alle, der bruger sprog i virkeligheden.