Højesteret skal nu afgøre, om man må kræve, at lærere giver hånd

Er det diskrimination at kræve, at lærere skal give hånd, selv om de har en bestemt religiøs overbevisning? Eller er det tværtimod forskelsbehandling, hvis kommunalt ansatte kun vil give hånd til kvindelige borgere, mens de mandlige hilses med et nik og en hånd på brystkassen? Ligebehandlingsnævnet synes det første, Østre Landsret det sidste. Nu skal Højesteret tage stilling.

I 2019 skulle to kvindelige lærerstuderende i praktik i en folkeskole på Københavns vestegn. Inden praktikforløbet startede, havde de to studerende et møde med deres – mandlige – praktikvejleder, og her kom det frem, at de af religiøse grunde ikke giver hånd til mænd. Skolen aflyste derfor praktikforløbet med den begrundelse at det var imod skolens og kommunens værdier at afvise at give hånd til personer af et bestemt køn.

Men det havde skolen ikke ret til, mente Ligebehandlingsnævnet, som tilkendte de to studerende en erstatning på 25.000 kroner hver i en afgørelse fra 2022. Kommunen ankede imidlertid sagen til Landsretten, som i foråret omstødte Ligebehandlingsnævnets afgørelse. Det var ok at kræve, at de lærerstuderende skulle give hånd til mandlige kolleger og andre, de kom i kontakt med i forbindelse med deres arbejde, mente et flertal af landsretsdommerne.