"Vi har foreslået kommunen, at man åbner for seniorordninger, hvor kommunen tilkøber ældre lærere de pensionsår, de mangler, for at opnå fuld pension, hvis de vælger at gå af", siger Kreds 16s formand Vibeke Lynge og understreger, at en sådan seniorordning kræver, at kommunen vil betale, og at den skal være et tilbud. Ældre lærere, der foretrækker at blive i skolen nogle år endnu, skal ikke presses til at gå.
Alle tidsbegrænsede ansættelser ophører til sommer, men derved nedlægges kun 22 stillinger. Et par fastansatte, der ikke har en læreruddannelse, vil også blive afskediget, fordi de ikke opfylder folkeskolelovens uddannelseskrav, men derudover er der altså over 30 Høje-Taastrup-lærere, som må forlade kommunen.
"Vi har foreslået kommunen, at man giver lærerne en fratrædelsesgodtgørelse i form af nogle måneders løn som kompensation for, at de vælger at søge job et andet sted. Kommunens spurgte tilbage, om vi var villige til at bruge Ny Løn-midler til det formål", fortæller Vibeke Lynge.
Der var holdninger både for og imod på Gadehaveskolen tirsdag på den ekstraordinære generalforsamling, hvor nogle af deltagerne var afvisende over for at bruge overenskomstmidlerne på den måde, mens andre var mere åbne over for at give et bidrag til at skaffe de midler, der skal til, for at undgå en prikkerunde.
Generalforsamlingen mundede ud i et mandat til kredsen med mulighed for at arbejde videre indenfor de skitserede rammer. Kun en enkelt stemte imod. Endnu en ekstraordinær generalforsamling skal tage stilling til et eventuelt forhandlingsresultat.
Høje-Taastrup-lærere vil kæmpe for at undgå prikkerunde
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.