"Vi er ikke i hus, før vi er enige om et maksimalt undervisningstimetal, som er med til at sikre, at der er arbejdstid tilbage til forberedelse og mødetid. Lige nu er vi inviteret ind i et forhandlingsrum til nogle rammer, som byrådet har vedtaget", siger formand for lærerkredsen Vibeke Lynge. Hun sætter pris dog på politikernes budskab. (Se link til referatet fra byrådsmødet til højre).
Lærerne i Zieglers kommune vil have fuld tilstedeværelse
"Jeg er rigtig glad for, at der er nogle i vores byråd, der har klarsyn og nærvær nok til at sige, at beskyttelsesregler for medarbejderne er vigtige for, at man kan få en god kvalitet i undervisningen".
I udspillet fra byrådet skal kommunen også forhandle med den lokale lærerkreds om, at det skal være muligt for lærerne at afholde 6. ferieuge på undervisningsdage, og at det af opgaveoversigten tydeligt skal fremgå, hvad aldersreduktion for ældre lærere betyder for deres samlede opgaver. Desuden er der lagt op til forhandling om regler for varsling, hvis der skal ændres i opgaveoversigten for den enkelte lærer.
Michael Ziegler ser problemer i en aftale
KL's frontfigur i forårets konflikt med lærerne, borgmester i Høje-Taastrup Michael Ziegler, var ikke begejstret for de rammer, som nu er stukket ud for forhandlinger med lærerne. Han har ifølge sn.dk peget på tre punkter, som han ikke brød sig om:
Han mener, at de ønskede varslingsregler kan gøre det besværligt for skolelederen, når han skal planlægge skoledagene, han synes ikke om, at lærerne skal kunne placere fridage på undervisningsdage, og væsentligst synes han ikke om, at lærerne skal have et loft for antallet af undervisningstimer.
"Det vil medføre væsentlige udgifter, der ikke ligger i budgettet i dag. Og hvis man skal fastholde økonomien og bevare timeantallet, så vil det gå ud over kvaliteten", sagde han ved mødet i går aftes.
Høje-Taastrup forhandler arbejdstid mod Zieglers vilje
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.