Høj skadesfrekvens blandt eliteidrætselever

For en journalist kan en brækket hånd resultere i en lang periode "på bænken", det samme gælder et dårligt knæ for en fodboldspiller, eller en tennisalbue på en håndboldspiller.

Skader, der er invaliderende for idrætslivet, er normalt ikke noget, som har indflydelse på skolegangen for de idrætsdygtige elever. Men for elever i eliteidrætsklasser er også deres skolegang afhængig af muligheden for at kunne dyrke den sport, som de er talentfulde inden for. Ligesom det er svært at være en del af et fællesskab baseret på sport, når man ikke kan være med.

Jens Christian Nielsen og Jesper Stilling Olesen er ansatte ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, de har undersøgt, hvordan det er at være elev i en eliteidrætsklasse.

Positiv evaluering af eliteidrætsklasser

I det arbejde overraskede det forskerne, hvor høj skadesfrekvensen er blandt eleverne, og hvor stor indflydelse det har på elevernes hverdag at være skadet.

"Hvis der er mange skader over længere tid, så påvirker det dem meget negativt. Det er det værste, der kan ske, de er ikke så generede af småskader, der tager en uge eller to, men hvis det bliver mere end to måneder, så begynder det at ligne en krise for dem: de bliver i tvivl om deres valg", siger Jesper Stilling Olesen. Han fortsætter:

"Det peger ned i den centrale konflikt: Inden for sporten kan man ryge af holdet - fordi man har fået en skade eller måske er blevet for dårlig. Det kan man jo ikke i en folkeskoleklasse", siger han.

Eliteklasserne handler om meget mere end medaljer

Afpasser lektier efter elevernes hverdag

Lærerne, der underviser i eliteidrætsklasserne, følger med i elevernes idrætsliv, så de er ret godt tunet ind på, hvordan det går eleverne.

"Vi oplevede nærhed i klasselokalerne, fordi læreren var interesseret i elevernes øvrige liv. Den interesse og sammenhæng skabte godt udgangspunkt for klassefælleskab. Men det kræver også noget mere af lærerne", siger Jesper Stilling Olesen, der mener, at det også kunne være frugtbart for almindelige lærere, hvis de fulgte med i, hvad elever foretager sig i fritiden.

"Det giver pote, og man kan fange noget mistrivsel tidligt og øge trivslen generelt, ved at interessere sig for hvad de laver", siger han og understreger, at det i det hele taget er et vilkår for idrætsleverne, at de er omgivet af mange voksne, som interesserer sig for deres idrætsliv.

Skolernes krav til eleverne bliver generelt afpasset efter deres idrætsliv.

"De forsøger at afpasse lektier efter elevernes hverdag, samtidig med at det bliver fulgt op af klare krav. Der er en balance og et helhedsorienteret blik på de unge", siger Jens Christian Nielsen.

Ikke så homogene

I rapporten fremgår det, at der blandt eleverne, der bliver idrætstalenter, er en overrepræsentation fra gruppen med socialt stærke forældre. Og de omgås allerede hinanden i sportsklubberne, så risikerer man ikke at lade eleverne vokse op i meget homogene miljøer?

"Det er et dilemma, at det kræver resursestærke forældre. Fordi de unge idrætselever har særligt behov for støtte til at få planlagt og organiseret en travl hverdag. Det er imidlertid et generelt dilemma for unge i eliteidrætten, at idrætten ofte kræver stor opbakning fra deres familier", siger Jens Christian Nielsen, der i øvrigt fortæller, at man med eliteidrætsklasserne har trukket elever fra privat- til folkeskole.

"Og så er klasserne i øvrigt ikke mere homogene end som så. Alt efter hvilken sport, man dyrker, kommer de ofte med forskellig baggrund. Det spiller simpelthen ind, om man spiller fodbold, dyrker kampsport eller ishockey", siger Jesper Stilling Olesen. Jens Christian Nielsen supplerer:

"Elever, der ellers ville være opfattet som problemelever, bliver her mødt som nogen, der har resurser. Det bliver sporten, der åbner op for, at de bliver mødt som nogen, der har resurser", siger han.

I undersøgelsen fremgår det, at eleverne over en bred kam - knap 96 procent - oplever, at de med eliteidrætsklassen har fået bedre mulighed for at dyrke deres sport. Mens det kun er 43 procent af eleverne, der siger, at skolegangen bliver bedre af det nye skoletilbud. Om det forklarer forskerne, at eleverne kommer fra vidt forskellige skoler. For langt de fleste af de resterende 57 procent er det dog fordi, at de synes, at det skoletilbud, de kom fra, var lige så godt - mens enkelte synes, det tidligere skoletilbud var bedre.

Skolereform: Optagelseskrav til eliteidrætsklasser kommer ind i loven