Hjerneskadede har brug for en koordineret indsats

Den såkaldte medicinske teknologivurdering skal bidrage med rådgivning til, hvordan regioner, kommuner og andre aktører bedst tilrettelægger rehabiliteringen for hjerneskadede, så indsatsen har faglig høj kvalitet for den enkelte person.

En central konklusion er, at rehabilitering i højere grad skal koordineres på tværs af sektorer og internt i regioner og kommuner, hvis der skal sikres sammenhæng og gode resultater.

"Det er ikke alene de enkelte metoder til genoptræning, der er afgørende. Det har lige så stor betydning, at læger, psykologer, talepædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter arbejder tæt sammen og koordinerer deres indsats", siger Hysse Forchhammer til Politiken. Hun er neuropsykolog og formand for arbejdsgruppen bag rapporten.

Vanskeligt at finde relevante tilbud

Det skønnes, at mellem 4.500 og 8.000 personer ud af de årlige 22.000 indlæggelsesforløb på området har brug for rehabilitering. Men der er store mangler i den genoptræning, de får tilbudt, fremgår det af rapporten.

Behandlere, patienter og pårørende, som er blevet interviewet, peger på, at "det er vanskeligt at finde og få etableret relevante tilbud efter hospitalsfasen". For personer med hjerneskade er dette i stor udstrækning et problem, som de og familien ofte står alene med.

"Undersøgelser viser, at personer med hjerneskade har gavn af personlige, professionelle koordinatorer med faglige kompetencer. Sådanne tilbud kan spille en afgørende rolle i forhold til familien, fortløbende opfølgningskontakt, psykologisk støtte og som bindeled til andre behandlingstilbud", hedder det i en af de syv hovedkonklusioner i rapportens patient- og pårørendeanalyse.

Hjerneskadeforeningen efterlyser bedre idnsats

Hjerneskadeforeningen hilser undersøgelsen velkommen.

"I dag forlader hjerneskaderamte patienter sygehuset i en langt bedre tilstand end for ti år siden, men den faglige udvikling i sygehusregi følges desværre ikke op i kommunerne. Det er ikke blot til skade for den skadesramte og dennes pårørende, men også i høj grad for samfundsøkonomien", siger landsformand Niels-Anton Svendsen.

Ifølge rapporten vil den rehabilitering, der skal foregå ude i kommunerne, med fordel kunne løses i tværkommunale eller regionale initiativer, så der vil være et bærerdygtigt grundlag for at samle og udvikle ekspertise.

"Det pegede vi allerede på, mens strukturreformen lå på tegnebrættet, men uden held. I dag er vi vidne til, at det ene kvalificerede rehabiliteringstilbud efter det andet lukker eller afskediger medarbejdere i stor stil, fordi kommunerne mener, de kan klare opgaven selv. Og billigere", siger landsformanden.

Mange kommuner er godt i gang

De samlede sundhedsøkonomiske omkostninger ved behandling af hjerneskade og rehabilitering i de første to år bliver i rapporten anslået til 270.000 kroner for et gennemsnitligt forløb opgjort i 2008-priser. Til sammenligning koster en plads på et plejehjem 480.000 kroner om året. Hjerneskadeforeningen opfordrer regeringen, Danske Regioner og K til at sikre kvalificerede og samfundsøkonomisk fornuftige løsninger.

"Det er ikke et råb om flere penge, men et skrig om, at de penge, der anvendes i dag, anvendes optimalt", siger Niels-Anton Svendsen.

Omkring 35 kommuner har ansat hjerneskadekoordinatorer, der skal vejlede patienter og være med til at sikre den rigtige genoptræning, fremhæver konsulent Lise Holten fra KL i Politiken.

"Mange kommuner er godt i gang. Og så er der nogle, der skal have et ekstra skub, ligesom sygehuse og almen praksis skal", siger hun.

Mangel på overblik over kvalitet og effektivitet

Det kan være svært at få overblik over tilbuddene til hjerneskadede, konkluderer rapporten med henvisning til at Videnscenter for Hjerneskade har registreret ti hjerneskadecentre, 31 skoler med specialundervisning til voksne med hjerneskade og 30 tale- og høreinstitutter, institutter for blinde og svagtseende eller kommunikationscentre. Dertil kommer, at der flere steder på kommunalt niveau arbejdes med udviklingsprojekter og etablering af nye og eventuelt tværkommunale tilbud til borgere med hjerneskade.

"Hverken når det gælder regionale eller kommunale tilbud, findes der systematiske beskrivelser af de enkelte rehabiliteringstilbuds kvalitet og effektivitet. Den enkelte borger og bevilligende myndighed har derfor ikke mulighed for på baggrund af fælles standarder at vurdere de enkelte tilbuds effektivitet og kvalitet. Det er heller ikke muligt at foretage sammenligninger mellem tilbud bortset fra sammenligning af priser", lyder det i rapporten.

Sundhedsstyrelsen afholder en konference om hjerneskaderehabilitering på Panum Instituttet torsdag i næste uge.