Hjemmesiden - hvis du vil ud i verden

Unge mennesker, der vil ud i verden for at studere eller arbejde i kortere tid, kan nu finde hjælp på en ny hjemmeside. Cirius, som noget så elegant står for Center for Information og Rådgivning om Internationale Uddannelses- og Samarbejdsaktiviteter, har åbnet portalen. Siden giver et overblik over dine muligheder, hvis du vel at mærke er ung og ønsker at tage studier, praktikophold eller sabbatår i udlandet i en længere periode.

Seminariestuderende kan finde oplysninger om praktik i udlandet og tilskudsmulighederne til det. Og lærerne kan læse om jobbytte over kortere eller længere perioder med andre lærere i udlandet.

Der er links til organisationer og portaler, der kan hjælpe dig videre, og oplysninger om legater og praktiske forhold om landene. Se mere på www.udiverden.dk