"Hjemmebesøgene har hidtil kun fundet sted, hvis der var særlige problemer med en elev. Sidste år besluttede vi os imidlertid for at indføre obligatoriske hjemmebesøg, hver gang en klasse får ny klasselærer - eller hvis en elev har mange forsømmelser. Besøgene er tidskrævende, men de har helt klart en effekt", siger skoleleder Jørn Vedel Eriksen.
"Besøgene er med til at skabe et tillidsforhold mellem elev/lærer, hvilket giver eleverne større lyst til at møde til timerne. Modsat får vi en langt større viden om barnets forældre og hjem. For eksempel bliver det pludselig meget lettere at forstå, hvis en elev ofte møder uforberedt i timen. Forklaringen kan være, at eleven deler værelse med flere søskende og har svært ved at finde ro til lektielæsning".
"Vi kan mærke, at forældrene føler sig mere sikre, når de er på hjemmebane", siger klasselærer Pernille Thomassen.
"Samtidig er vi lærere mere ydmyge, når vi befinder os uden for klasselokalerne. Alt sammen er det med til at bløde op på de traditionelle roller og skabe nye tillidsfulde relationer".
Hjemmebesøg stopper pjæk
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.