Hjælp til skolelederen

Overskriften ”Pædagogik og skoleledelse” refererer direkte til fire af antologiens 12 kapitler, mens bogen ellers omhandler ledelse i forhold til skolens organisation, jura og økonomi - det pædagogiske baggrundstæppe, kunne man kalde disse temaer.

Det vil føre for vidt at beskrive alle udvalgte aspekter af ledelse, som bogen rummer, så det følgende er nedslag i to særligt forfriskende indsatspunkter. Det første er meget hands-on, en fremstilling af paradoksledelse som konkret håndtering af den yderst komplekse opgave, det er at bedrive skoleledelse i dag. Niels Grønbæk Nielsen, Lars Breinholt Søndergaard og Ulla Riisbjerg Thomsen præsenterer en simpel, men meget brugbar model, et performancelandskab, hvor ledere kan ”gå ind” og analysere egen nuværende position i forhold til ledelse, men også bruge modellen til at videreudvikle på ledelsens og skolens kultur. Interessant er også artiklens bud på, at det gælder for lederen om at forstå sin position: at være i paradokset, at gribe paradokset og at kalde paradokset. Dygtig ledelse er at kunne skelne mellem de tre former, og det forklares med enkle ord: ”Det kræver timing at gribe et paradoks. Skolens ledelse skal kunne fornemme og mærke, hvornår det rigtige moment er for at gribe det ... Ledelsesopgaven er at kunne beskrive paradokset - gerne i oneliners - og initiere en dialog om dets håndtering”.

En anden interessant artikel kalder på et paradigmeskifte i folkeskolens ledelseskultur. Andreas Rasch-Christensen bruger amerikansk skolelederforskning som afsæt for en sammenligning af og svar på, hvilke skoleledelsesformer der gennem tiden har vist sig at have størst effekt på elevernes læring, den instruerende, den transformative eller den distribuerende? Han får samtidig sagt, at skoleledelse skal beskæftige sig med undervisning og resultatet af den: elevernes læring. Men hvordan skal det ske? Lederen skal tage rollen som faglig sparringspartner og må derfor udvikle måder, hvorpå han/hun kan forholde sig til den praktiserede didaktik og gå ind i det faglige rum og ”sparre med den enkelte lærer/pædagog om de pædagogiske og læringsmæssige udfordringer, de oplever med eleverne”. Strategisk ledelse og faglig ledelse bliver to sider af samme sag, idet de strategiske mål implementeres igennem hverdagens faglige ledelse.

Bogen kalder sig en håndbog. Som sådan burde den have haft et indeks med bogens mest anvendte fagbegreber.

Hvert kapitel afsluttes med refleksionsspørgsmål til læseren. En rigtig god idé, da meningen med en håndbog netop er at sætte tanker i gang og inspirere til ændret praksis. Desværre fremstår spørgsmålenes form som et ujævnt miks af tilfældigheder. Redaktionen burde have trimmet formen, så vigtigheden af refleksion var blevet understøttet med gennemarbejdede kapitelafslutninger. I nogle af bogens refleksionsafsnit bruges simple repetitionsspørgsmål, andre bruger spørgsmål i tredje person ubestemt eller endda spørgsmål stillet i passiv form, så der opstår afstand mellem bogens tema og egen praksis, ”Hvilke overvejelser bør gøres …?” Jeg foretrækker den direkte læserhenvendelse: ”Hvordan er situationen i din ledelse med hensyn til omprioritering af ledelsesopgaverne?”, for man ledes som læser til at tænke ind i sin helt egen konkrete ledelsespraksis. Det sker i nogle kapitler, og spørgsmålet fungerer som psykologisk ilt, man rammes og stopper op.

Opsummering: En indholdsmæssigt god bog, som dog efterlader indtrykket af at have manglet en kærlig redaktionel hånd.