Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Hjælp til nye lærere

Klik for at skrive manchettekst.

Axel Neubert
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

'Vi må være stærke som lærere'. Således støtter én af de 17 nye lærere en kammerat i den elektroniske dialog i logbogform, som var et bærende element i et toårigt projekt 'Lærerudvikling', som blev gennemført påÅrhus Dag- og Aftenseminarium. Projektet skulle afprøve, hvordan man kan støtte den nyuddannede i at udvikle sig fra at være studerende til at blive lærer.

Og støtte af den art synes der mere end nogen sinde at være behov for i en profession, hvor intet længere på forhånd er givet, og hvor alt skal kunne begrundes - over for elever, forældre og kolleger. Hvis pædagogikken er i krise, så er det mere end nogen sinde et virke uden sikkerhedsnet at springe ud som ny lærer.

Imponerende er det derfor at følge, med hvilken energi de nye lærere kaster sig ud i såvel undervisningsopgaver som arbejdet med sociale problemer i klasserne. Ofte er det vanskeligt indtil modløshed og opgivenhed, men nej, hver gang sejrer mod og kræfter til at fortsætte kampen for at skabe rammer for god undervisning og acceptable forhold i klassegruppen. Hvilket ikke mindst skyldes dialogen med de andre nye lærere. Det er her, projektet viser sin store betydning.

Projektet er gennemført med midler fra Center for Teknologistøttet Undervisning (CTU) og seminariet. Desværre fremgår det ikke, hvad det har kostet at gennemføre det spændende projekt. Hver af de 17 deltagere blev udstyret med en pc og en Internetopkobling. Det, der bandt deltagerne sammen, var, at de er fra det samme linjehold i dansk, og det er af betydning for projektets forløb, idet det hele vejen igennem har været bundet op på fagdidaktikken i danskfaget på forskellige klassetrin. Dermed afmonteres detgængse spørgsmål om, hvad der kommer først: pædagogikken eller fagligheden. Det gør ingen af dem, fordi de gensidigt er hinandens forudsætning i den konkrete undervisning. Og de er dygtige, de nye lærere, når de udvikler deres fagdidaktik primært i aktiviteter med processkrivning og en ny litteraturpædagogik. Men med en konstatering af, at de lærte for lidt om begynderundervisning i dansk på seminariet. Og havde for lidt praktik.

Forstemmende er det - trods deres seje indsats og åbenhed om problemerne i logbogsskrivningen - at følge et par læreres problemer med 'vanskelige' klasser, som de har overtaget. Er det virkelig en måde at sætte nye lærere i gang med denne svære profession?

Dermed går tankerne til de hundredevis af nye lærere, som år efter år kastes ud i den barske virkelighed uden en sådan gensidig projektstøtte. Seminariet vil ifølge bogens sidste afsnit med råd og anbefalinger gennemføre erfa-grupper fra det tredje studieår og til et år efter endt uddannelse. Men kan det gennemføres på landsplan uden massiv projektbevilling? Erfaringen viser, at det var afhængigt af udholdende og udfarende tovholdere. De unge lærere har for meget om ørerne til selv at holde den elektroniskelogbog og dialogen i gang. Derfor blev der i forløbet gennemført syv-otte årlige fællesmøder for alle deltagere og deres lærere på seminariet.

Bogen bør derfor være pligtlæsning for alle skoleledere. Nogle af dem får sikkert røde ører over manglende systematik i modtagelsen og indslusningen af nyansatte lærere på skolen. Hvor mange nye lærere magter ikke at fastholde deres udviklingspotentiale, fordi de kommer skidt i gang med deres krævende og uforudsigelige pædagogiske virke? Så dette vigtige projekt, som har været en afgørende hjælp og skabt et godt grundlag for fortsat faglig og pædagogisk udvikling for de nye Århus-lærere, inspirerer til at efterlyse et mere omfattende og generelt projekt, hvor det undersøges, hvordan man i bred målestok kan støtte nyuddannede i at udvikle sig fra at være studerende til at blive lærer.

Ny lærer

- om de første to år med 17 nyuddannede lærere

Af Peter Fregerslev og Martin Jørgensen

147 sider, 95 kroner (plus forsendelse)

For ti styk og derover 85 kroner

(plus forsendelse)

Århus Dag- og Aftenseminarium

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hjælp til nye lærere

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS