Hjælp jeg er blevet skoleleder

En nyudnævnt skoleleder blev af sin nabo, der var ansat som leder i en privat virksomhed, mødt med et: »Tillykke med din nye stilling. Så skal du på kursus, i de tre måneder der er, frem til du skal begynde i jobbet«. Sådan er det sædvanligvis slet ikke, når man efter at have været lærer har søgt og fået et job som skoleleder. Ja, måske ønsker lærere i virkeligheden slet ikke at søge et skolelederjob. At være skoleleder kan nemlig være et vanskeligt og utaknemmeligt job. Det viser ansøgertallene landet over. Hertil kommer, at flere skoleledere på det seneste har valgt at stoppe før tid.

Skolelederjobbet er imidlertid et spændende, udfordrende og dejligt job hvis man får rigtigt fat og får grebet det rigtigt an.

»Hjælp jeg er blevet skoleleder« er en meget læseværdig »Grundbog i skoleledelse« skrevet at tre forfattere, der tilsammen besidder teoretisk viden, men nok så afgørende også har skoleledererfaring og pædagogisk indsigt og kendskab til den helt særlige skolekultur.

Det mærkes tydeligt! Bogen er meget fyldig og kommer rundt om næsten alle tænkelige hjørner af skoleledelsen. De store, langsigtede linjer og de mange daglige udfordringer.

De første hundrede dage er de vigtigste. Det er her, »den nye leders muligheder for at lede på længere sigt og for at få medarbejdernes respekt grundlægges«.

Skoleledelsens fire hovedområder er »Administrativ ledelse, personaleledelse, pædagogisk ledelse og relationsledelse«.

De sidste er de vigtigste og sværeste, og det første kan, hvis man ikke er opmærksom på det, være det, der kommer til at fylde mest.

Bogen beskæftiger sig bredt og i detaljer med ledelsens ansvar over for de kommunale myndigheder, over for bestyrelsen, eleverne og over for forældrene.

Alle de administrative opgaver gennemgås og kommenteres. Det gælder for eksempel: Budget og regnskab, timefordeling, lønsum og lønsumsstyring, Ny Løn, værktøj til skoleårets planlægning, bygninger og inventar, vikardækning og gang- og gårdvagter. Og så personaleledelse: Faser i en ansættelse, aftalegrundlag og overenskomster, fag- og opgavefordeling, efteruddannelse, medarbejdersamtaler, den »vanskelige samtale« og de »tjenstlige«.

I det sidste afsnit behandles det, der er det allervigtigste: Den pædagogiske ledelse og skoleudvikling. Det er rigtigt, at emnet optræder til sidst i bogen. De andre ting skal jo være på plads, inden man når dertil. Og så skal skoleledelse også ses i et hastigt »foranderligt samfund«: »Det står klart for enhver, at har man som skoleleder som mål til stadighed at indgå i den forpligtende dialog mellem alle skolens parter om de kontinuerligt skiftende opgaver og løsningsmuligheder, er måden at gøre det på afgørende. En måde at lade skolen udvikle sig på vil være at gøre den enkelte skole konstant lærende at gøre den til en lærende organisation«.

Der er ingen tvivl om, at bogen vil være meget nyttig og kærkommen læsning for nye ledere og til opbyggelig genkendelighed for ledere med flere år på bagen. Den kan læses forfra og til og med side 230 men kan bestemt også bruges i uddrag og som opslagsbog.