Historielærere vil diskutere, men der er ikke tid til det

"Hvis det er sådan, lærere i den danske folkeskole har det med deres fag, så skal det nok gå alt sammen", lyder det fra Sanne Faber, lektor på Professionshøjskolen UCC, da hun til folkeskolen.dk/historieogsamfundsfag skal sætte ord på sine oplevelser efter at have undervist på tre DLF-kurser for historielærere fra hele landet.

På kurserne har hun nemlig oplevet et engagement og en åbenhed, som hun beskriver som overvældende. Snakken er gået deltagerne imellem, ikke bare i de skemalagte workshops, men også i pauserne og over maden.

Det har fået Sanne Faber til at gå fra kurserne med en fornemmelse af, at historielærerne i dagligdagen mangler et rum, hvor der er plads til den faglige diskussion af historiefaget.

"Der er måske en underliggende ærgrelse blandt deltagerne over, at vilkårene - forberedelsestiden, blandt andet - er for ringe", siger hun.

Vi når ikke det hele - og det er ok

På kurserne har Sanne Faber oplevet, at historielærerne har været glade for kursusundervisernes opbakning til, at det er helt okay ikke at nå i dybden med alle historiske perioder i løbet af elevernes skoletid. Den gældende læreplan fokuserer på 2. ordens viden, principper bag fortællingen om fortiden, og der findes altså ikke noget centralt krav om et bestemt indholdspensum

"Det her er et stort fag, og derfor er der også en del af deltagerne, som bliver glade, når de hører os undervisere sige, at eleverne altså ikke skal udsættes for hele 'Historien' - den med stort H - i løbet af skoletiden", fortæller hun og fortsætter:

"Det kan på ingen måde lade sig gøre, og det er rart for mange, når det bliver sagt højt af sådan nogle som os lektorer, der arbejder med historie hele tiden."

Historiker til historielærere: Drop den dårlige samvittighed

Sanne Faber har undervist lærerne i den sproglige dimension i historiefaget, og hun har blandt andet oplevet, at deltagerne kastede sig ud i diskussioner om, hvad det betyder for historieopfattelsen, hvis lærer eller grundbog bruger formuleringen 'kvinderne tog stemmeret' fremfor den mere traditionelle 'fik stemmeret'.

Efteruddannelse mangler

Deltagerne har i forskellige workshops blandt andet diskuteret eksamensformer, arbejdet med kildekritik, hvordan man får sine elever til at undre sig og den svære ikke-brug af fortæller Sanne Faber.

"Det er ikke diskussioner, man nødvendigvis har tid og overskud til at tage i dagligdagen, men på kurserne har deltagerne stor glæde af den slags overvejelser. De ønsker at tage snakkene og udtrykker, at det gør deres undervisning bedre", siger Sanne Faber.

Gratis konference om at bruge dit nærområde i historieundervisningen

"Samtidig hører vi igen og igen fra kursusdeltagerne, at de ikke har været på efteruddannelse i historie i 10 eller 20 år. Det er problematisk set i forhold til de markante ændringer, som skolefaget har gennemgået i læreplanerne i samme periode."

Flere skoler har benyttet muligheden for at sende flere historielærere af sted sammen, og det synes Sanne Faber er en aldeles fremragende ide:

"På den måde fortsætter de samtalen om faget i bilen på vej hjem fra kurset og på lærerværelset i ugerne efter. På kurset har de fået et rum til fordybelse, og det gør en forskel og når skolelederen desuden inddrages i videndelingsplanerne, som deltagerne udarbejder til sidst på kurserne, gør det en forskel i forhold til at få omsat den nytilegnede viden" slutter hun.