Serie: I det 20. århundrede
Af Alison Brownlie
Dansk redaktion og bearbejdelse:
Ole Steen Hansen
64 sider, 198 kroner
Forlaget Flachs
Bogen er bearbejdet fra engelsk, men relevante steder i teksten omtales danske forhold.
Meget kort behandles definition af forbrydelse, forbrydelser som underholdning i medier, sammenhængen mellem fattigdom og forbrydelser, holdninger til straf verden over, ændringer i forbrydelser og straffe, narkoforbrydelser, holdninger til mord, ungdomskriminalitet, organiseret forbrydelse, politiske forbrydelser, spionage og terrorisme.
Politi i England og USA omtales, opklaringsarbejde og retsvidenskab, ret og domstole, straffe og fængsler, internationale forbrydelser og international ret. Alle opslag får 20-30 linier uden megen dybde. Indimellem konkretiseres i enkelte berygtede historier: Al Capone, Mata Hari, Rosenbergparret.
En blanding af Det Bedste og Billedbladet. Det kan ikke rigtig bruges til seriøs samfundsorientering.
Annette Westrup
Historie, Samfundsfag
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.