1945-2000
Af Carl-Johan Bryld og Harry Haue
350 sider, 325 kroner
Systime
Som lærer i historie og samfundsfag søger man naturligvis efter bedste evne at følge med dels i den aktuelle udvikling i verden, dels inden for fagets didaktik og metodik - og prøver samtidig at huske på alle de historiske forudsætninger, som er grundlaget for det hele. Og med den øgende vidensmængde og den svindende hjernekapacitet kan det godt være svært at få det hele til at hænge sammen. Hvad var det nu lige, der skete, da . . .? Også selv om man ikke har ønsker om at deltage i hverken 'Hvornår var det nu, det var?' eller 'Jepardy', kan det være rart at være nogenlunde ajour - også med fortidens begivenheder.
Her kan denne titel hjælpe. Ganske vist er det en gymnasiebog, men den vil udmærket kunne bruges til opfriskning af en folkeskolelærers baggrundsviden, til forberedelse og til opslag. Her beskrives koncentreret, men interessant og levende om begivenheder inden for stormagtspolitik, den vestlige, den østlige og den tredje verden - bogens fire hoveddele. Det hele er garneret med talrige velvalgte illustrationer, kort og tabeller. De sidste loves løbende opdateret på adressen: www.systime.dk
Hans Erik Berthelsen
Historie, Samfundsfag
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.