Historie, Samfundsfag

Af Birte Weiss og Karsten Fledelius

216 sider, 199 kroner

Gyldendal

Birte Weiss, journalist og tidligere indenrigsminister med ansvar for flygtninge, og Karsten Fledelius, Balkankyndig, har skrevet en grum bog om den menneskelige virkelighed i al sin umenneskelighed. Det er ikke en undervisningsbog, men et dokument, som beskriver de uhyrligheder, som for blot otte år siden fandt sted i vor egen baghave, på Balkan, 'Europas syge mand', nærmere bestemt det tidligere Jugoslavien, nærmere bestemt i bosnisk Krajina og helt nøjagtigt i landsbyen Biljani, hvor flere end 250 mennesker blev ofre for en massakre foranstaltet af serbere under ledelse af den lokale skolelærer, som også var reserveofficer, opmuntret af blandt andre en beruset kvindelig serbisk lærer - der er forhåbentlig ikke noget mønster i det.

Ved et tilfælde blev Birte Weiss vidne til åbningen af massegraven, en dyb klippespalte i skoven. Hun har siden med sin medforfatter rejst i området, interviewet folk der og flygtninge i Danmark. Stærkt står et interview med den nu aldrende skolelærer, som i dag siger, at begivenhederne løb fra ham. Men bogen bringer også hans opråb til sine soldater, et skrift med en særdeles ophidset og ophidsende retorik. I bogen følger vi gennem øjenvidner og andre kilder begivenhedernes gang helt ned i detaljen, gribende, medrivende. Flygtningene er fulgt til deres nuværende tilværelse, tilbage i hjemlandet eller i Danmark. Også de store linjer er med, og der er fotos, kort og en krigens kalender, som er nyttig til støtte for hukommelsen. Hvad der skete i og omkring den lille landsby, blandt andet i koncentrationslejrene, er så ondt og så grotesk, at man kunne tro, det var løgn - hvis ikke noget tilsvarende havde fundet sted både i samme område og andre steder i verden flere gange siden da. Det er uhyggelig og dog opbyggelig læsning, som bringer mennesker, gode og onde, i centrum på godt og ondt. Og som kan medvirke til at perspektivere et arbejde om flygtninge.

Det kan være svært at hitte rede i de mange personer og steder med fremmedartede navne, selv om også en personliste støtter, men bogen er velskrevet i et enkelt, lettilgængeligt sprog, som ikke vil volde problemer for gode læsere. I de store linjer er bogen neutralt refererende, men de beskrevne hændelser er set ud fra en muslimsk-bosnisk, bosniakisk, synsvinkel. Her døde 250, i alt døde 250.000, og 2.500.000 måtte flygte. Giver bogen større forståelse af, hvorfor disse begivenheder skulle finde sted? Nej. Forstår nogen det?

Hans Erik Berthelsen