- smag selv
Af Bente Leed
160 sider, 265 kroner
Åløkke, telefon 7567 1119
I traditionel historieundervisning fremstilles middelalderen som et mørkt kapitel mellem den storslåede vikingetid og den raffinerede renæssance. Men sådan var det slet ikke, og den kendsgerning er denne bog med til at kaste lys over.
Ud over kirkebyggeri og en livlig udveksling af kultur med det øvrige Europa var der i middelalderen en særdeles raffineret og spændende kogekunst, ikke mindst for den velstillede del af befolkningen.
Bogen beskriver et utal at spændende retter og mange opskrifter, der alle er rettet til, så de kan tilberedes i et moderne køkken eller hjemkundskabslokale. Der er en god forklaring på køkkentraditioner og skikke.
Samtidig er en del af bogen helliget kosten som medicin. Et afsnit fortæller om urternes egenskaber og anvendelse.
Forfatteren er både uddannet økonoma og cand.mag. i historie og underviser i dag påØkonomaskolen i København. Hun har beskæftiget sig indgående med middelalderens koge- og lægekunst, og man fornemmer i bogen tydeligt hendes kærlighed til området.
Bogen er rigt illustreret med både farve- og sort/hvide billeder og har et overskueligt layout. Der er masser af opskrifter, også lette og sjove, der alle er lige til at gå til på grund af den gode vejledning fra forfatteren.
Bogen fremstiller på fremragende vis sit stof. Den er dog en anelse dyr.
Den henvender sig primært til historieundervisning eller tværfaglig undervisning omkring middelalderen eller madlavning.
Steen Brastrup
Historie, Hjemkundskab
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.