Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Historie

Verdenshistorie - bind 3

Steen Brastrup
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

- Romerriget

Serie: Verdens historie

Af John M. Roberts

Oversat af Henrik Mossin

I alt 1.750 sider, 348 kroner per bind

Serien omfatter i alt ti bind og sælges kun i subskription. De resterende bind kommer i 1999 og 2000

Rosinante, telefon 3338 5555

John M. Roberts er forfatter til dette meget omfattende værk om verdenshistorien. Han er i den engelsksprogede verden en meget anerkendt historiker og i øvrigt kendt som tv-vært ved fagligt meget seriøse programmer om især historie.

Romerriget er et stort emne, så stort, at det får ti procent af det samlede antal sider i denne verdenshistorie. Det skal ses i lyset af, at hele den europæiske kultur bygger på Romerriget. For enhver europæisk hersker var drømmen om imperiet, det romerske imperium,lig den ultimative magt. Europæernes lyst til at udforske kloden og erobre og europæisere fremmede folkeslag er i virkeligheden et levn fra romerne.

Bogen giver et grundigt billede af tilblivelsen af Romerriget. Fra en lille etruskisk bystat der afsætter sin konge og bliver en republik. Siden gør nogle tilfældigheder og opgør med grækerne, at Romerriget ekspanderer og på kun 100 år kommer til at beherske hele middelhavsområdet. Der er en meget klar skitsering af Romerrigets noget indviklede forfatning, selv efter republikken blev afløst af et kejserdømme.

Der er en grundig gennemgang af romernes beundring af græsk kultur, hvordan de opslugte den og siden gjorde den til deres egen.

Siden kom konflikten mellem de gamle oldtidsreligioner og jødedommen og kristendommen, som i år 313 blev tolereret i Romerriget, men allerede i år 391 søgt indført som officiel religion i riget af Theodosius. Det er derfor, at paven bor i Rom.

Deling af Romerriget i øst og vest diskuteres, og opløsningen af Det Vestromerske Rige og de lande, der opstod på ruinerne, gennemgås. Endelig er der en pejling frem i tiden.

Verdenshistorien er rigt illustreret med billeder og tegninger, ligesom et stort antal kort, tidslinier og faktakasser giver læseren et godt overblik over begivenhederne.

Værket er meget veloversat af gymnasielærer Henrik Mossin. Sproget er let tilgængeligt, uden at den faglige seriøsitet går tabt.

Bind 3 i serien lever fuldt op til de store forventninger, som jeg fik ved at læse bind 1 og 2.

Denne verdenshistorie bør finde plads på enhver skole. Eleverne vil kunne benytte den til deres projekter, ligesom den kan bruges af lærerne til deres forberedelse.

Steen Brastrup

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Historie

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS