Historie

- vilkår, kendetegn, formål

Elvte bind i skriftserien Humanistisk Historieformidling

Af Eric Bernard Jensen et al.

240 sider, 198 kroner

Roskilde Universitetsforlag, telefon 3535 6399

Hvilke kriterier lægger du til grund for den måde, hvorpå du vælger at formidle historien til dine elever?

Hvilke vilkår har du i dit materialevalg?

Hvad er kendetegnet for indholdet?

Har du på forhånd gjort dig overvejelser om, hvilket syn på historiens gang du ønsker at videregive dine elever?

Alle disse spørgsmål burde man tage stilling til, inden man påbegynder undervisningen i historie. Min påstand er, at i ni af ti tilfælde er historieundervisningen betinget af de forhåndenværende søms princip. Man anvender de bøger og materialer, der findes på skolens pædagogiske servicecenter. Dermed overlader man reelt ansvaret til Sven Skovmand og andre lærebogsforfattere. Det bliver derved deres historiesyn og deres valg og ikke mindst fravalg af kendsgerninger, der videregives til næste generation.

Historieundervisning kan ikke være objektiv. Og jo tættere på nutiden vi kommer, jo mere varsom skal man være som lærer. Kendsgerningerne om 2. verdenskrigs jødeforfølgelser forpurres af nazistiske og zionistiske organisationers massive forsøg på at påvirke tolkningen af kendsgerningerne. PLO's blodige fortid som oprørsbevægelse nedtones. Kurdere i hele Europa arbejder desperate for at retfærdiggøre terroristen Öcelan og PKK's gerninger.

Omvendt gør minoriteter og organisationer i dag krav på at fortælle deres egen historie. Således opstår begreber som arbejderhistorie, kvindehistorie og de homoseksuelles historie.

Alt dette skal ses i lyset af, at den humanistiske forskning og dermed historikernes arbejde har meget ringe bevågenhed og anseelse i dag. Så ringe at man eksempelvis lod 'Thule-sagen' belyse af jurister og ikke af historikere. Den officielle forklaring var, at man ønskede at få et ansvar placeret. Omvendt viser Justitsministeriets rolle i 'Tamil-sagen', at jurister har samme ønske om at påvirke de historiske kendsgerninger som grupper (interesseorganisationer, minoriteter og så videre).

Bogen 'At formidle historie' er et spændende stykke forskningsarbejde, som vil være et godt udgangspunkt for en diskussion af skolens historieundervisning på et højt, fagligt niveau.

Én ting er sikker: Med den mængde af gode, nye undervisningsmaterialer til faget historie og de videnskabelige analyser om faget der udgives her sidst i 90'erne, så har man som skole alle muligheder for at fastholde en velkvalificeret undervisning i det kulturbærende fag historie.

Steen Brastrup