Himalaya. En karavaneførers barndom

Tenzing Norbu Lama kom i et nepalesisk kloster som otteårig for at stå i lære som lama og kunstmaler. Han lever i dag i Nepals hovedstad, Katmandu, som kunstlærer, og han maler selv store malerier til Buddhas pris, ligesom han hvert år tilbringer tre måneder i sin barndoms Dolpo-provins. Hans malerier indgår i filmen »Himalaya«, og på baggrund af den er denne smukke bog skabt. Billederne er stramt komponerede, konturfaste, nærmest grafiske og farvelagt med en æstetisk sans, der går lige i sjælen. Sådan som vi også kender det fra traditionel japansk og kinesisk billedkunst. Handlingen kan også nok få afsat sine mærker i sjælen på velfærdsbørn og -voksne. En magtkamp om karavaneførerpositionen i en landsby i Dolpo-området er den historie, der gennemspilles. Men grundtonen lægges gennem beskrivelsen af et liv, der kun kan opretholdes, ved at den nepalesiske landsbys beboere hvert år krydser Himalayas bjerge med deres yakokser belæsset med salt, der skal byttes til livsnødvendigt byg. For en dansk læser ligger det virkelige drama ikke så meget i den åbenbart globale mandekamp om at være bedst og størst og stærkest som i at erfare om de hårde og evigt strabadserende livsvilkår, som Dolpos bjergfolk er underlagt hvert år, hver måned, hver dag.

Bogen er udgivet med støtte fra Nepals Generalkonsulat, og med udgivelsen er der skabt mulighed for, at danske skolebørn i alle aldre og voksne kan få et nuanceret billede af livsvilkårene hos et folk, der i nyhedsformidlingen reduceres til statister i hippiers selvrealiseringsmanøvrer, kongelige magtkampe og maoistiske oprør.

Og dertil kommer, at denne bog er så smuk, så smuk.