Det er Dansk Røde Kors, der har foreslået kommunen at åbne skolerne for asylbørnene, og skolerne i Hillerød har ifølge Hillerød Posten vist stor interesse for at tage imod børnene. De 20 børn bor i Center Sandholm og Børnecenteret i Gribskov. Alle børnene taler dansk, og lærerne på Skolen på Bakken mener, at de kan klare almindelig undervisning i folkeskolen.
Målet er, at asylbørnene skal opleve en dansk skoledag. Samtidig får danske skoleelever mulighed for at møde børn, der lever under helt andre betingelser end dem selv.
Dansk Røde Kors skal betale omkring 30.000 kroner per elev om året til Hillerød Kommune. Den socialdemokratiske formand for Børne- og Familieudvalget i Hillerød, Rene Silword, mener, at de 30.000 kroner stort set dækker omkostningerne.
"Men økonomien har ikke været det afgørende, og jeg glæder mig over, at der er bred opbakning til ordningen blandt skolerne i Hillerød", sagde han ifølge Hillerød Posten efter mødet i sammenlægningsudvalget.
Hillerød tager imod asylbørn i folkeskolen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.