Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Hillerød Kommune fyrer alligevel ikke tillidsrepræsentant

Hillerød Kommune har i dag trukket den påtænkte opsigelse af tillidsrepræsentanten på 10. klasseskolen tilbage. Hun kan vende tilbage til sit job mandag i næste uge. Samtidig skal samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere på skolen sikres.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
17. januar 2011, kl. 17:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Efter nøje overvejelser og drøftelser, har vi besluttet, at vi trækker den påtænkte opsigelse af tillidsrepræsentanten på 10. klasseskolen tilbage. Det vigtigste nu er at få skabt et godt samarbejdsklima på skolen. Derfor har vi sat en proces i gang med ledelse, lærere og tillidsrepræsentant, som skal hjælpe dem videre oven på et par hårde måneder", siger direktør for børn, skoler og familier Anders-Peter Østergaard i en pressemeddelelse.

Lærerne parerede ordre

Tillidsrepræsentant Rikke Marie Ernø blev sammen med en kollega varslet afskediget efter en studietur for hele skolen lige før efterårsferien. På turen til Berlin overtrådte to elever forbuddet mod at drikke alkohol, og skolens ledelse ville derfor sende dem drengene alene hjem med tog om natten, selv om turen bød på ventetid to gange undervejs.

De to lærere forsøgte at overbevise ledelsen om, at det var en dårlig ide og foreslog, at man skulle vente med at sende drengene hjem med en direkte bus til København næste morgen, sådan som praksis har været ved overtrædelser af alkoholforbuddet på tidligere ture. Det lykkedes dog ikke at overbevise ledelsen, og Rikke Marie Ernø og hendes kollega parerede ordre.

Efter efterårsferien blev de to lærere varslet afskediget. Siden trak Hillerød Kommune i land over for den mandlige lærer og ville i stedet give ham en skriftlig advarsel. Sagen endte dog med, at læreren indgik en fratrædelsesordning, som betød, at han sagde sit job op.

Nu ser vi fremad

Både KL og Lærernes Centralorganisation blev inddraget i sagen om Rikke Marie Ernø, men på et møde lige før jul fastholdt Hillerød Kommune fyringen, men ændrede dog begrundelsen fra kritik af skoleledelsen i Berlin til, at hun havde deltaget i et møde med lærerne på skolen om den famøse studietur.

I dag er Rikke Marie Ernø så blevet orienteret om, at hun kan vende tilbage til skolen mandag i næste uge. Det samme er skolens lærere.

"Nu skal vi kigge fremad og sikre, at eleverne får optimal mulighed for læring op til eksamen her til foråret. Og samtidig skal vi alle sammen arbejde på det fremadrettede samarbejde", siger direktør Anders-Peter Østergaard fra Hillerød Kommune.

Samtidig med at de to lærere blev varslet afskediget, sygemeldte skolelederen på 10. klasseskolen sig. Indtil videre fungerer Bjarne Lorentsen fra Skævinge Skole som leder på skolen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hillerød Kommune fyrer alligevel ikke tillidsrepræsentant

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS