"Det betyder meget, at man politisk giver udtryk for, at man har vilje til at finde en fælles forståelse. Det er et godt signal, at man ønsker at samarbejde med os. Jeg er meget optimistisk, men nu må vi se, hvor vi lander", siger formand for Hillerød Lærerkreds Lisbeth Abildgaard.
Køge vil ikke forlænge samarbejdet med lærerne
Forvaltningen anbefaler genoptagelse af forhandlinger Hillerød Lærerkreds og kommune har i dette skoleår haft en fælles forståelse, som danner rammen om lærernes arbejdstid. Men den udløber til sommer. Det er forvaltningen, der har indstillet til politikerne i økonomiudvalget, at man indleder ny forhandling med DLF. "Formålet med det fælles forståelsespapir var at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i en forandringsproces og således befordre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne", står der i forvaltningens indstilling til politikerne. Indstillingen peger også på, at parterne på grund af den netop indgåede overenskomst med fokus på arbejdstiden bliver nødt til at justere på den nuværende fælles forståelse. Opfordringen til økonomiudvalget var:
"Skolerne skal snarest muligt kende rammerne for deres planlægning af næste skoleår, og derfor anbefaler forvaltningen, at Økonomiudvalget godkender, at forvaltningen genoptager forhandlinger med lærerkredsen om et justeret fælles forståelsespapir gældende fra august 2015". Og den indstilling valgte politikerne at godkende.
Hillerød: Lærerne sikres tid til indiviuel forberedelse
Arbejdstidspapir kan bruges i forhandlinger "Vi har evalueret den fælles forståelse med skolelederne og kommunen. Her var der fokus på, hvad der virker på den enkelte skole. Men der var også fokus på, hvilke problemer der er", siger Lisbeth Abildgaard.
Hun har allerede været til et opstartsmøde i forbindelse med de kommende forhandlinger med kommunen.
"Vi har en forventning om, at vi skal bruge OK15-arbejdstidspapiret i forhandlingerne. De problemer, som skitseres i papiret, er jo nogle af de samme problemer, vi oplever i kommunen", siger Lisbeth Abildgaard, der i dag deltager i DLF's kredsarbejdsdag, som netop handler om, hvordan kredsene kan bruge arbejdstidspapiret fra overenskomsten i arbejdet med at forbedre arbejdsvilkårene for lærere og børnehaveklasseledere.
Hillerød forhandler arbejdstid med lærerne
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.