Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Heureka - fremsynet er over os

Klik for at skrive manchettekst.

Jesper Haghfelt
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det sker i den pædagogiske verden, at kloge folk åbner vinduet i deres elfenbenstårn og bruger udsigten til at skrive analyser af, hvad lærere gør med børn. Denne pædagogiske rapportering er desværre ofte ynkelig, enten fordi tårnfolket ikke kan nå jorden, eller fordi de slet ikke kan gennemskue, hvad det er, disse ganske almindelige mennesker gør.

Men her er en undtagelse af de bemærkelsesværdige. Bogen bruger som udgangspunkt 2.- og 3.-klassebørn, som har arbejdet med projekter for at gøre dem egnede til at klare projektopgaven efter 9./10. klasse, men tydeligvis også for at kunne klare det næste århundrede.

Ingen endeløse resuméer, ingen meningsløse opremsninger, blot en række meget komptetente overvejelser over børnenes/lærernes praksis. Det konstateres for det første, at det er svært med en metodik for projektundervisning, al den stund der her ikke er tale om undervisning, men om læring, som er elevernes fra start til slut.

Dette fører naturligt til, at der stilles en række eksistentielle spørgsmål til hele skolens liv, som dette har udfoldet sig siden industrialismen. Hvad med læseplaner (læs faghæfter), hvad med lærerens formidling af egen viden (hentet i faghæfter), hvad med evaluering, og hvad med hele den sociale struktur, skolen har hvilet så solidt på siden ruder konge?

Alle disse problemstillinger bliver gennemdebatteret med en systematik, der minder noget om bogen 'Peter Plys' og hans Tao, men her er det ikke Plys, men tænksomme børn og lærere, der uddyber, spørger, diskuterer og forundres med forfatteren, når hun 'sætter for svære ord på'.

Den gennemgående tanke er, at det bliver stedse mere påkrævet at sondre mellem to slags viden, den, som alle må have for at kunne klare sig i vores samfund (og det hører ikke med til bogens debat), og så den anden og måske langt vigtigere del, den, der er grundlaget for individets særlige og stadige/stædige udvikling - hvert individ er sammensat af en 'helt privat' række af kompetencer af faglig, æstetisk, motorisk, moralsk og social karakter, altså noget, den enkelte må tage ansvaret for. Nogle gange kan det være svært for børn at lære, fordi de hele tiden bliver afbrudt af undervisning. Her kommer nogle af skolens kampe nok til at udspille sig.

Et af bogens sidste afsnit opstiller en herlig tese: Hvordan adskiller børns kreative leg sig egentlig fra skolens projektarbejde? Forfatteren har været en flue på væggen, mens to børn på syv-ni år leger med to middelaldersoldater. Beskrivelsen konkluderer med at påpege, at legen indeholder vældige mængder af læring: Informationssøgning, læsning (endelig!), overvejelse, konstruktion, samspil, kreativitet, evaluering og flere til for den sags skyld. Så måske er der slet ikke nogen forskel.

Jeg mener kort sagt, at der her er tale om en bog, som alle lærere, der ikke har tænkt sig at gå på pension inden for en overskuelig årrække, må læse for at få mod til at gå i kast med fremtidens skole.

Projektarbejdet fra begyndertrinnet

Af Birgitte Holm Sørensen

56 sider, 80 kroner

Danmarks Lærerhøjskoles Forlag

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Heureka - fremsynet er over os

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS