Sophia D. Sandemann-Pascal instruerede fra sit private køkken, hvor hun viste og forklarede eleverne deres opgaver, hvorefter hun sad klar til at svare på spørgsmål og guide dem.
"Der blev spurgt ind undervejs, grinet og slutresultaterne var imponerende. Nogle forældre har også meldt tilbage, at det har været nogle lækre retter at være smagsdommere på", fortæller hun begejstret.
Eleverne skulle lave fire forskellige retter, men først gav læreren dem en generel introduktion til æg som fødevare.
Omeletten:
Den første ret, eleverne skulle lave i deres hjemmekøkken, var omelet. Undervisningen foregik ved, at alle elever var samlet på Teams først og fik instrukser. Da klassen skulle lave selve omeletten, gik eleverne hver til sit. På den måde kunne de hver især eksperimentere med omeletten og deres selvvalgte ingredienser. Sophia D. Sandemann-Pascal var med på sidelinjen, hvor nogle elever havde video sat til hele tiden og andre satte det på, når der opstod en udfordring og de skulle guides.
En del af elevernes opgave med deres hjemmelavede omelet var, at de efterfølgende skulle skrive en opskrift på den - se opskrifterne nedenfor.
Vandbakkelser og frugtsalat:
Da klassen skulle lave vandbakkelser og frugtsalat var det kongens efterfølger efter læreren. Hun havde sat sin computer op på en høj kasse hjemme i sit køkken.
Pochererede æg:
Da 7.-klassen skulle lave pocherede æg, stillede Sophia D. Sandemann-Pascal to krav til dem: Ét æg skulle laves i en pande og én skulle laves i en gryde. Det pocherede æg i en pande blev vist med en video fra nettet, mens det pocherede æg i en gryde var en hjemmeproduceret video af læreren selv.
Efter videoerne kunne eleverne stille spørgsmål, og så skulle de ellers i køkkenet. Ud af ca. 40 elever gik kun 3 æg i stykker undervejs.
"Det blev en kæmpe succesrate og jeg havde en flok meget stolte elever, som var yderst tilfredse med slutresultatet og egne evner.", fortæller Sophia D. Sandemann-Pascal.
Herning-elever udviklede ægge-opskrifter online
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.