Konfettikanonerne bragede i Herning, da det danske Melodi Grand Prix den 25. februar blev skudt i gang i Jyske Bank Boxen, og også børnenes MGP bliver afholdt i Herning.
Kommunen har grebet muligheden for at få de store begivenheder til at blive til undervisning på skolerne. En række undervisningsvideoer klæder eleverne på til at skrive en MGP-sang. 17 klassr og valghold har tilmeldt sig konkurrencen. Fem klasser er i finalen og i dag afgøres det, hvem som vinder Hernings Skole-MGP.
Vinderklassen får efterfølgende muligheden for at indspille vindersangen professionelt sammen med deres musiklærer og sangskriver Anders Graae.
MGP er også Åben Skole
Det er Anders Graae, som sammen med musikskoleleder Benedikte Sten Andersen står bag undervisningsvideoerne, som er sendt ud til skolerne.
"Videoerne er tænkt som inspiration til, hvordan man kan få hul på at skrive en sang, og der er tips og tricks til, hvordan man rammer ind i genren. De gennemgår eksempelvis, hvordan man kan finde akkorder der passer, hvordan man laver en melodi, og hvordan man bygger en tekst op", siger Anders Graae i en pressemeddelelse.
Projektet er del af åben skole
Majken Skræddergaard er ansat til at understøtte forskellige Åben Skole-samarbejde i Herning. Hun mener, at skole MGP er et godt eksempel på Åben Skole, hvor elever får mulighed for at deltage i undervisningsforløb som er tilrettelagt af professionelle fagfolk.
Forløbet er bygget op efter de faglige mål for musikundervisningen på mellemtrinnet, hvor eleverne blandt andet skal kunne udtrykke sig skabende i musikalske aktiviteter.
"Samarbejdet med Herning Musikskole og sangskriver Anders Graae giver musiklærerne mulighed for at tilbyde deres elever et anderledes og inddragende musikforløb. Eleverne bliver selv producenterne af det færdige produkt, sangen, hvilket giver både ejerskab og læring gennem egne erfaringer", lyder det fra Majken Skræddergaard.
Herning-elever konkurrerer om MGP-sange
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.