Her får alle skoler længere skoledage næste år

På hver fjerde skole vil der næste skoleår være elever, der kan se frem til længere skoledage, end de har i dag.

Årsagen er, at den netop vedtagne lovændring sætter et loft over, hvor meget af den understøttende undervisning, skoler og kommuner fremover må fjerne fra elevernes skemaer.

Derved vil lovændringen på hundredevis af skoler få den stik modsatte effekt af intentionen. På de skoler får eleverne længere skoledage end i dag.

Lovjustering fører til længere dage på hver fjerde skole

I Hjørring kan elever på alle kommunens skoler se frem til et skoleår, der indeholder flere timer, end før elever og ansatte gik på sommerferie.

Kortere skoledage for 219 ud af 257 klasser

Kommunen var en af landets første til at lade det være helt op til skolerne selv, om de ville benytte mulighederne i den meget omtalte paragraf 16 b.

Og det har været populært på alle kommunens skoler. Alle har de taget paragraffen i brug, og 219 ud af kommunens 257 klasser i har kortere skoledage i år, end der står i den oprindelige folkeskolereform.

DLF: Ønske om at forkorte skoledagen kan få stik modsat effekt

Alle kommunens skoler har i indeværende skoleår klasser på mellemtrinnet eller udskolingen med skemaer, hvor der er fjernet mere end de to klokketimers understøttende undervisning, der fra næste år er max.

En af skolerne er Hjørring Sydøstskole med omkring 1400 elever, der består af de to undervisningssteder Muldbjerg og Bagterp. Begge steder har skolen klasser på mellemtrinnet og i udskolingen, der får længere skoledage næste år. Begge steder er der nemlig klasser, hvor skolen har fjernet 180 minutter af den understøttende undervisning, altså 60 minutter mere, end man må efter ferien.

"Det ærgrer virkelig vores medarbejdere og elever. Vi har været rigtigt glade for de muligheder, vi har haft for at konvertere den understøttende undervisning. Så vi er glade for, at vi trods alt stadig får mulighed for at konvertere en del af den understøttende undervisning", fortæller skoledistriktleder Mads Albertsen.

Elevernes skemaer indeholder langt mindre understøttende undervisning, end politikerne tror

Lovændringen piller ikke ved muligheden for at konvertere den understøttende undervisning for klasser i indskolingen, og derfor forventer Mads Albertsen, at skolen vil bibeholde sammen antal timer for skolens mindste elever.

Evaluering viser stor succes

Hjørring Kommune lavede efter sidste skoleår en evaluering af effekten af skolernes brug af paragraf 16b. Evalueringen viste, at den har været en stor succes på kommunens skoler.

Ifølge et referat fra et møde i kommunens børne-, fritids- og undervisningsudvalg viser evalueringen, at muligheden for flere timer med to voksne "har en positiv effekt i forhold til at forebygge og håndtere såvel pædagogiske, faglige og trivselsmæssige udfordringer i klassen samt fremme de ønskede tilstande" (se uddybning i boksen).

Tre nye friskoler koster Hjørring en million kroner om året

Det billede er Mads Albertsen enig i.

"I Hjørring Kommune blev en ny skolestruktur implementeret for fire år siden. Her blev jeg leder for to byskoler i Hjørring by. Den nye struktur betød blandt andet, at en byskole blev lukket, flere elever i vores klasser, ekstra klasser på den ene af vores skoler samt sammenlægning af personale fra to skoler," fortæller han.

Flere end 25 elever i hver klasse

Det førte ifølge Mads Albertsen til frustrerede forældre, elever og lærere.

"Vi blev presset på vores kultur, fordi vi fik rigtigt mange nye elever på samme tid som følge af strukturændringerne, og vi var også meget pressede på vores fysiske rammer. På et tidspunkt var der i gennemsnit 25,5 elever i hver klasse".

Skolen oplevede, at de mange elever i klasserne og lange skoledage pressede en større elevgruppe på skolen. Og den nye struktur pressede også skolens lærere og pædagoger i sådan en grad, at skolen fik påbud fra Arbejdstilsynet om dårligt psykisk og fysisk arbejdsmiljø.

Skolerne i Hjørring må forkorte skoledagen

Lærere og ledelse blev derfor enige om at forsøge at skabe en mere overskuelig skoledag. De almindelige 45 minutters lektioner blev udvidet til 60 minutters moduler, og så valgte skolen at konvertere en stor del af den understøttende undervisning.

"Det gav færre skift for eleverne i løbet af dagen, og det giver en mere koncentreret forberedelsestid til lærerne. Og så har det været rigtigt godt, at vi har haft nogle moduler i løbet af ugen, hvor vi kan have to voksne på samme tid", siger Mads Albertsen.

Det har været en stor succes, fortæller han.

"Det har blandt andet givet os mulighed for samlæsning, holddeling og at tage hensyn til elever med særlige behov. Det har fungeret rigtigt godt, og jeg oplever, at elever, lærere og forældre alle har været tilfredse med ordningen".