Helene Jung fik fred den 16. juli efter lang tids imponerende og stædig kamp mod kræftsygdommen.
Helene var et varmt og engageret menneske, der brændte for sit arbejde i Lederforeningens sekretariat. Hun var med fra foreningens spæde start i 1997, hvor hun som første og eneste sekretariatsmedarbejder varetog et mildest talt alsidigt arbejdsområde: Sekretær, referent, sagsbehandler, kursusarrangør og meget mere. Helene gik til opgaverne på den dejlige, optimistiske måde, der karakteriserede hende. Hun gik aldrig på kompromis, men løste opgaverne til bunds. Talrige skoleledere har i årenes løb fået gode råd og vejledning af Helene.
Den politiske dimension i foreningen havde også sin plads hos Helene. Fortiden som kredsformand fornægtede sig ikke.
I hende har foreningen mistet en ildsjæl og en god og kær kollega.
Æret være Helenes minde!
Jens Færk
formand for Lederforeningen
Helene Jung
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.