Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Heksejagt på amerikanske skolebørn

Hammeren falder prompte, hvis et amerikansk skolebarn skriger en trussel i frustration. Som da en 10-årig pige skreg: "Jeg kunne slå hende ihjel", efter at have tisset i bukserne, fordi læreren havde nægtet hende at gå på toilettet. Pigen blev suspenderet fra skolen i tre dage.

Dorthe Plechinger
Start debatten
18. maj 2001, kl. 14:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De mange skudepisoder i amerikanske skoler har medført en sand heksejagt på skolebørn. I 90 procent af skolesystemerne i USA er der nu indført en såkaldt Zero Tolerance-politik, der betyder, at hvis et barn fremsætter en trussel, selv i spøg, er det bortvisning. UD.

"De bortviser babyer, rene babyer, for at sige ting, som de hører alle mulige andre steder", siger Wanda Minken, en forældre til tre børn i Manalapan i New Jersey til The New York Times: ”Det er McCarthyisme, det er, hvad det er”.

Et faktum er det, at bortvisning alene i hendes skoleområde har været brugt mindst 50 gange de seneste seks uger, sammenlignet med næsten ingen sidste år. Det er hovedsaglig børn i børnehaveklasse til tredje klasse, der er blevet sendt hjem, i mange tilfælde for at have gentaget udtryk, som de havde hørt deres forældre bruge hjemme.

Alle disse hjemsendte børn - inklusive børnehaveklassebørn - står nu i politiets arkiv.

Nu er forældre imidlertid begyndt at reagere. Grænsen for Zero Tolerance-politikken er overskredet. Og forskellige skoler og skolenævn er nu ved at moderere deres politik. En politik, der ser godt ud på papiret, men som ikke har virket i praksis, siger de til avisen.

Og også det amerikanske undervisningsministeriums Kontor for sikkerhed og stoffri skoler advarer og har planlagt at udgive en ny håndbog om at håndtere trusler bedre. I bogen understreges det, at skolevold faktisk er gået ned med 30 procent de sidste 10 år, og at elever har større risiko for at blive ramt af lynet end at blive dræbt i skolen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Heksejagt på amerikanske skolebørn

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS