Hegn genrejst om holddannelse

Det slår Socialdemokraternes skoleordfører, Carsten Hansen, fast efter et samråd i dag i Folketingets uddannelsesudvalg, der drejede sig om kommune-økonomiaftalens afsnit om holddannelse i folkeskolen.

Finansminister Thor Pedersen forsikrer, at den gældende lov er grundlaget for kommuneøkonomiaftalen. I den socialdemokratiske optik betyder det, at der ikke er belæg for at bruge øget holddannelse til besparelser i folkeskolen. Carsten Hansen betegner redskabet i kommuneaftalen som værdiløs, fordi man ikke kan bruge holddannelse i budgetlægningen.

"Finansministeren havde en lidt fejlagtig opfattelse af, at kommunerne kunne beslutte, hvordan holddannelse skulle se ud. Der måtte vi fortælle finansministeren, at det er den enkelte skolebestyrelse og skoleleder og den enkelte lærers metodefrihed, som bestemmer, hvad holddannelse skal bruges til", siger Carsten Hansen.

Han henviser til en udtalelse af KL's formand, venstremanden Ejgil W. Rasmussen, om, at den enkelte skole kan beslutte at få pengene til at gå op ved holddannelse, hvis en kommune tilrettelægger sit skolevæsen ved at afsætte et bestemt beløb til lærerkræfter per beløb.

"Vi er bange for, at KL med baggrund i kommuneøkonomiaftalen siger noget andet, end hvad der står i loven, det vil sige at bruge holddannelse til at spare med", slutter Carsten Hansen.

"Der er ikke indlagt noget som helt om at ændre lovgivningen. Det vil sige intentioner og beskrivelser i folkeskoleloven er nøjagtig det, som er grundlaget for kommuneøkonomiaftalen. Det faglige og pædagogiske er styrende for holddannelse og ikke økonomi", erklærer Thor Pedersen.

"Omvendt er det kommunalbestyrelsen, som vurderer, hvad folkeskolen koster næste år. Den må selvfølgelig have en mening om, hvad der i givet fald kunne ske. Det blander regeringen sig overhovedet ikke i", fortsætter finansministeren.

"Man kunne forvente, at holddannelse under ét er billigere, end hvis hver eneste elev skulle have eneundervisning. Omvendt kan man opstille regnestykker, der viser, at holddannelse er dyrere. Det har jeg ingen mening om, for den beslutning ligger i den enkelte kommune", siger Thor Pedersen.

Han tilføjer, at der er store forskelle på udgifterne per elev. Den omstridte passus i kommuneaftalen påpeger, at væksten i elevtallet giver et godt udgangspunkt for at realisere målsætningen om at nedbringe udgiften per elev.

"Det kan blandt andet ske ved at øge anvendelsen af fleksibel holddannelse på tværs af klasser og klassetrin samt generelt at indrette økonomistyringen således, at enhedsomkostningerne reduceres med stigende elevtal", hedder det i aftalen.

"Nogle kan læse teksten med ond vilje. Jeg læser den med god vilje", siger Thor Pedersen. De gode er i denne sammenhæng dem, som er i stand til at lægge det rigtige budget med færre udgifter per elev.

Den nye folkeskolelov er resultatet af et forlig mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og regeringspartierne Venstre og Det Konservative Folkeparti. Det var et socialdemokratisk nøglekrav, som blev en del af loven, at holddannelse bliver besluttet efter skoleårets start og har en begrænset varighed.