Hawkings uendelige univers

Det kan diskuteres, hvor omfattende videnskabsfaget fysik skal præge undervisningsfaget fysik/kemi, og dermed hvor dyb fysiklæreres og linjefagsstuderendes teoretiske indsigt bør være.

Men for den, som ønsker at være orienteret om væsentlige træk i fysikkens udvikling i vor tid, kan jeg anbefale denne bog, som er skrevet af en af de fremmeste fysikere. Man skal ikke lade sig skræmme af det høje abstraktionsniveau i hans foregående bestseller, denne gang vil det meste kunne klares af de fleste.

Først når vi nærmer os fysikkens aktuelle front ved spørgsmålet om, hvorvidt de fire grundlæggende kræfter i virkeligheden blot er forskellige fremtrædelsesformer af en og samme kraft, skal man helt op på tæerne og bede om ro i stuen.

Skønt Einsteins teorier nu er hundrede år gamle, viser det sig, at en forsker, som dagligt har geniet som følgesvend, kan redegøre for dem på en ny og naturlig måde.

Observationsmetoderne bliver mere og mere raffinerede og danner baggrund for en langt bedre forståelse af universet end for blot få årtier siden. I vekselvirkning hermed udvikles teorien om universet, og bogen redegør i den forbindelse om begreber som ormehuller og tidsrejser.

Det er begreber, som efterhånden også har fundet vej til avisernes videnskabssider, og derfor vil fysiklærerne uvægerligt få spørgsmål om dem.