Forfatterens formål med bogen er at analysere samtaler, hverdagens rytme og rutiner, den institutionelle ramme og andre styrende sociale teknologier og deres betydning for samarbejdets forløb, herunder de magtforhold, der gør sig gældende. Det gør hun ud fra den såkaldte governmentality-litteratur.
Ved en tæt analyse af samarbejdet vil hun gøre det selvfølgelige uselvfølgeligt og derved kaste kritisk lys over forhold, som fremmer og hæmmer mulighederne for en dialog.
I forbindelse med analyser af eksempler på skole-hjem-samtaler, samtaler på skolens kontor og gennemførelse af ansvarsspil er den gennemgående konklusion, at det er de professionelle, der tager patent på at definere problemerne, sætter dagsordenen og har magten.
I de sidste ti år har skolen i stigende grad lagt ansvar og pligter ud til forældrene, også vedrørende adfærdsmæssige problemer, men forældrene har ikke som følge deraf fået mere indflydelse og en mere ligeværdig dialog.
Samarbejdet umuliggøres undertiden af en række selvmodsigende værdier og rutiner, som stammer fra forskellige samfundsperioder.
Denne korte beskrivelse kan kun være en antydning af indholdet i en provokerende og fagligt solid bog, som stærkt kan anbefales som grundlag for en seriøs og tilbundsgående debat af skole-hjem-samarbejde i skolen.
Har vi en aftale?
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.