Efter kort tids sygdom døde lærer Hanne Kold søndag 16. marts.
Hanne har de sidste syv år været lærer på Familieskolen Kernen i Stenløse. Pligtopfyldende som få. Helt fra barnsben opdraget som lærer - altid lærer.
Dygtig, ambitiøs og uden kompromis på undervisningens vigtighed.
Altid til at regne med. Omsorgsfuld og også stædig. Lyttende, føjelig og alligevel ja, ja, jeg gør, som jeg synes, sej og festlig. Også alvorlig. På det sidste lærte vi, at du kunne være meget åben og modig.
Du turde det mest svære, nemlig at forholde dig til sygdommen og døden. Samtidig holdt du humøret - også for os. Du vil blive husket - du gjorde stort indtryk.
Dine kolleger
Familieskolen Kernen
Stenløse Kommune
Hanne Kold
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.