Bogens nyskabelse er en empirisk funderet teori, hvor handlekompetencer har to fremtrædelsesformer: Almene potentielle handlekompetencer og kontekstspecifikke realiserede handlekompetencer.
Når en elev står over for nye ydre betingelser og krav (for eksempel på sit praktiksted), så er elevens indre forudsætninger potentielle muligheder for at mestre disse krav. Kompetencerne i elevens mentale struktur er således almene potentielle handlekompetencer. Eleven vælger at realisere de kompetencer, der opfattes som praksisrelevante, hvad enten eleven har forstået hele situationen og dens krav rigtigt eller ej. Elevens almene kompetencer bliver dermed kontekstspecifikt udformet og situerede i den praksis, hvor eleven udvikler dem.
Pointen er, at en reelt eksisterende operativ kompetence hverken findes inde i individet eller i individets omverden. Vi finder den kun, når den er i sving i de dynamiske relationer - det vil sige, når den bliver realiseret i konkrete handlinger i en bestemt praksis.
Den systematiske tilgang er karakteristisk for hele bogen. Forfatterne angiver selv, at de vil præsentere os for en almen teoretisk referenceramme - en vejledning til selve bogens perspektiv og hjerte: Personers udvikling af professionelle handlekompetencer og ideologiske handleberedskaber.
Jeg kan helt klart anbefale at tygge sig igennem hele bogen - bid for bid.
Handlekompetence og ideologi
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.