Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Handicapråd vil overflødiggøre inklusionstanken

Det Centrale Handicapråd vil have, at inklusionsbegrebet i fremtiden bliver meningsløst. Skolen skal helt naturligt kunne rumme alle, mener rådet. Men forældrene vægrer sig i en ny undersøgelse ved mere inklusion.

Foto: iStock
Kasper Stougaard Andersen
1 kommentar
21. juni 2012, kl. 12:02

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Syv ud af ti forældre vil ikke acceptere en pludselig inklusion af op til tre adfærdsvanskelige elever i deres barns klasse. Det viser en netop offentliggjort undersøgelse fra TrygFonden blandt 2.175 forældre til børn mellem 2 og 15 år.

Det Centrale Handicapråds holdningspapir

Politiken: Forældre siger nej til flere uroligeelever i klassen

Det vil Det Centrale Handicapråd heller ikke. Men af helt andre årsager. I rådet mener man nemlig, at inklusionstankens primære succeskriterium er, at den ikke er til diskussion.

"Vi er først i mål, når vi har skabt en ny skole, hvor selve ideen om 'inklusion' har mistet sin betydning, fordi skolen naturligt er indrettet til en større mangfoldighed af elever", skriver rådet i et nyt holdningspapir.

Ro på Børne- og undervisningsminister Christine Antorini understreger, at det kun er 10.000 nuværende specialelever, der skal tilbage i en normalklasse frem mod 2015.

Inklusionsloven vedtaget: Specialbegrebet ændres radikalt

"Det kan for eksempel være børn med ADHD og Aspergers. Mange af dem kan hjælpes med almindelig støtte. De, der ikke kan, skal stadig være på specialskoler", udtaler børne- og undervisningsministeren til Politiken.

Inklusionen ruller derudaf Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen forstår godt, hvorfor så stor en del af de adspurgte forældre svarer negativt på spørgsmålet om flere elever med særlige behov i deres børns klasser.

"Det gør de, fordi de taler ud fra deres erfaring, inklusionen er allerede i gang", siger han til Politiken.

"Man har nedlagt specialinstitutioner, og mange lærere rundt om siger, at nu er der kommet en med ADHD og en med Aspergers ind i undervisningen. Og at lærerne mangler hjælp til at kunne håndtere dem".

Inklusionen kender ingen grænser Det Centrale Handicapråd opfordrer i deres holdningspapir myndighederne og skolefolket til blandt andet at forholde sig til at få aflivet "myten om, at det er bestemte børn, der skaber problemer". Det, mener rådet, skal ske gennem en kulturændring - men ikke kun i klasserummet.

"Inklusion er en praksis og en kultur, der skal rodfæstes og til stadighed udvikles gennem konstant opmærksomhed, engagement og dialog - i skolen som i alle dele af samfundet", skriver de.



1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Handicapråd vil overflødiggøre inklusionstanken

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS