Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Handicapråd vil have forældre til at bakke op om inklusion

Hen over vinteren sætter Det Centrale Handicapråd fokus på, hvordan forældre kan fremme inklusion i folkeskolen. Forældrene er centrale på grund af deres betydning for deres eget barns trivsel og for den generelle trivsel hos skolens andre elever.

Henrik Stanek Freelancejournalist
3 kommentarer
4. november 2011, kl. 08:51

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

Inkluderende forældreholdninger i folkeskolen er et af de tre temaer, som Det Centrale Handicapråd, DCH, ser nærmere på frem til marts 2012. Rådet mener, at forældrenes opbakning er en vigtig forudsætning for vellykket inklusion og vil derfor bidrage til det holdningsarbejde, der kan gøre en forskel.

DCH vil blandt andet udvikle og formidle redskaber, der kan fremme dialogen om inklusion i forældregrup¬perne på de enkelte skoler. Derudover vil rådet arbejde for, at der i offentligheden kommer mere opmærksomhed på forældrenes betydning for vellykket inklusion.

Rådet går i partnerskab med Skole og Forældre

I 2010 og 2011 viste Gallup-undersøgelser på den ene side, at mange forældre til børn uden funktionsnedsættelse er skeptiske over for en mere rummelig folkeskole.

"På den anden side vil mange forældre gerne yde en ekstra indsats for, at deres barns skole kan inkludere flere elever, men forældrene efterspørger mere viden om, hvordan inklusion bliver gennemført i praksis", skriver DCH i sin arbejdsplan.

Rådet vil i partnerskab med landsorganisationen Skole og Forældre fremme en debat om inkluderende forældreholdninger i folkeskolen. Formålet er at adressere forældres bekymringer og forventninger. Indsatsen vil være rettet til offentligheden, folkeskolen og direkte til forældre, herunder gennem brug af sociale medier.

Rådet vil ændre på mediernes billede af handicappede

Ud over forældrenes holdninger til inklusion vil DCH se på, hvordan medierne fremstiller mennesker med handicap.

"Mediebilledet påvirker holdninger og er med til at udvide og udfordre befolkningens opfattelser af, hvordan livet kan leves. Undersøgelser fra andre lande viser, at mennesker med handicap ofte bliver vist enten i en offerrolle eller som eksempel på et liv, der leves på trods af omstændighederne. Det vil rådet ændre på", hedder det i arbejdsplanen.

Rådet ønsker, at medierne i højere grad formidler, hvordan et handicap er en del af livet for mennesker, der i øvrigt er lige så forskellige som alle andre. Derfor vil rådet i dialog med toneangivende medier og relevante uddannelser om deres rolle og betydning på feltet.

Det tredje og sidste fokuspunkt i arbejdsplanen handler om udvikling af beskæftigelsesindsatsen for mennesker med handicap

DCH rådgiver de offentlige myndigheder og er en del af overvågningen af handicapkonventionens gennemførelse i Danmark. Rådet har direktør Tue Byskov Bødtkjær som formand.

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Handicapråd vil have forældre til at bakke op om inklusion

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS