Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Handicapråd advarer mod tonen i debatten om det specialiserede

Der sker et skred i menneskesynet, når kommuner udpeger anbragte børn, mennesker med alvorlige handicap og børn med behov for specialundervisning som særlige syndebukke, der tager penge fra normalområdet, mener Det Centrale Handicapråd, DCH.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
25. juni 2010, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Forhandlingerne mellem staten og kommunerne om de kommunale budgetter har været benhård. Regeringen har dekreteret nulvækst i kommunerne, mens kommunerne svarer, at nulvækst især på det sociale område er en umulig ambition.

Stig Langvads debatindlæg

"Jeg må med beklagelse konstatere, at kampen desværre især føres på det specialiserede område. Det vil sige de ydelser og den service, som retter sig mod børn og voksne med særlige behov. Det er for eksempel børn, som er anbragt uden for hjemmet på opholdssteder, bo- og dagtilbud til voksne med handicap samt specialundervisning og institutioner til børn med handicap. Det er en sårbar gruppe, som er uden ansvar og indflydelse på deres situation", siger Ester Larsen, der er formand for DCH.

Retorikken er blevet hårdere

Retorikken er hård og unuanceret, når kommunerne udpeger grupper af i forvejen udsatte mennesker til særlige syndebukke, der tager penge fra de såkaldt normale borgere.

"Som formand for Det Centrale Handicapråd må jeg råbe vagt i gevær, når kommunerne lægger dette snit over for en række borgere, som har behov for hjælp. Mens andres kontakt til de kommunale ydelser begrænser sig til få, ganske vist vigtige dele af tilværelsen, er hele disse menneskers liv ofte lagt i hænderne på andre. Alligevel er retorikken blevet tiltagende hård. Kommunale topfolk har for eksempel beskrevet det specialiserede socialområde som en 'skadelig gøgeungeeffekt'", konstaterer Ester Larsen.

Denne retorik kan betyde et skred i menneskesynet, mener DCH og minder om, at Danmark har underskrevet FN's handicapkonvention, som garanterer lige rettigheder og muligheder for alle, uanset handicap.

Det Centrale Handicapråd opfordrer endvidere Finansministeriet og KL til at lave en grundig analyse af den økonomiske udvikling inden for det sociale område og undervisningsområdet i forhold til mennesker med handicap.

"Regeringen bør medvirke til, at vi bevarer anstændigheden, selv om samfundet som helhed skal spænde livremmen ind", siger Ester Larsen.

Tonen er ubehagelig

Også Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), har peget på, at KL forsøger at bortforklare kommunernes økonomiske problemer med ændrede eller urimelige krav fra handicappede.

"KL fremhæver gang på gang, at udgifterne på handicapområdet er løbet løbsk, og at det skyldes forventningerne hos personer med handicap og/eller deres pårørende. Der er samme stigningstakt på mange andre områder, men KL har altså udvalgt handicapområdet som egnet for en kampagne", skrev Stig Langvad for nylig i et debatindlæg på altinget.dk og på DH's egen hjemmeside.

Der er ingen beviser for, at udgiftsstigningerne på handicapområdet skyldes ændrede behov eller urimelige krav fra borgere med handicap, mener Stig Langvad.

"Jeg kan desværre kun læse budskaberne fra KL som værende politiske og langt fra baseret på fakta. Det er beklageligt, at KL forsøger at udstille den svageste del af handicapgruppen som værende skyld i kommunernes dårlige økonomi. Man skal altid prøve at se på sig selv, før man giver skylden til andre. Tonen er blevet ubehagelig", skrev Stig Langvad og udtrykte sit håb om at få genetableret en god dialog om, hvordan samfundet altid kan have de rette tilbud på hylderne - til den rigtige pris og den rette kvalitet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Handicapråd advarer mod tonen i debatten om det specialiserede

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS