Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Handicappede elever udsættes for sexovergreb i skolen

Tre procent af eleverne med handicap har enten været udsat for seksuelle overgreb i skolen, eller der er mistanke om, at de har været det. Det viser en ny undersøgelse, som konkluderer, at lærere efterlyser bedre retningslinjer på området.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
26. marts 2007, kl. 11:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Undersøgelsen om omfanget og karakteren af seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap bygger på to spørgeskemaundersøgelser og en række interview med personale på skoler og dag- og døgntilbud og med sagsbehandlere i kommunerne.

Undersøgelsen Seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

www.stopovergreb.dk

Videnscenteret for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn

Socialt Udviklingscenter SUS

Skoleundersøgelsen rapporterer om 155 tilfælde af viden eller mistanke om overgreb mod børn med handicap over en toårig periode. Sagsbehandlerne i kommuneundersøgelsen rapporterer på landsplan om 313 sager. Heraf er der konkret viden i cirka hvert tredje tilfælde.

De fleste af de krænkere, der er kendskab til, er børn eller unge uden for skolen eller familien, viser lærernes besvarelser.

På den baggrund konkluderer rapporten:

. At sager om overgreb mod børn med handicap i en del tilfælde ikke kommer til myndighedernes kendskab. Det skyldes blandt andet, at der er tale om et tabuiseret emne, og at det kan være vanskeligt at tolke tegn og signaler hos børn med handicap.

. Generelt efterlyser både sagsbehandlere og skolelærere mere viden, bedre retningslinier og kommunikation på området. En god ledelse, der bakker op i disse sager, er også et af de fokusområder, som både nævnes af lærerne og af sagsbehandlerne.

Børn med handicap er lette ofre for seksuelle overgreb. De har sværere ved at forsvare sig, og mange kan ikke fortælle om det.

"Alle børn skal beskyttes mod overgreb, og vi har et særligt ansvar over for børn, som i forvejen er udsatte. Systemet skal simpelthen blive bedre til tidlig opsporing og til den rigtige håndtering af sagerne. Derfor bliver der nu udarbejdet nye redskaber og metoder" siger socialminister Eva Kjer Hansen, der har bestilt og betalt undersøgelsen.

Undervisningsmaterialer på vej

En faglig arbejdsgruppe under Videnscenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn, SISO, og Socialt Udviklingscenter SUS vil på baggrund af undersøgelsen komme med forslag til nye redskaber og metoder til tidlig opsporing. Gruppen vil også udarbejde forslag til at sikre, at relevante faggrupper får mere viden om forebyggelse, tegn og om god håndtering af overgreb. Forslagene vil være færdige i år.

"Opmærksomhed og åbenhed er den bedste måde at sikre, at overgreb opdages tidligt, og at barnet får den rette hjælp. Derfor har vi sikret, at kommunerne kan få hjælp til at lave beredskabsplaner til en tværfaglig indsats", siger Eva Kjer Hansen.

SISO har desuden udarbejdet undervisningsmateriale til fagfolk. Det vil være tilgængeligt fra 30. april 2007 på SISO's hjemmeside. SUS har tidligere udviklet en pjeceserie, et idekatalog og dvd'en "Man skal altid reagere" med metoder og redskaber, som mennesker med handicap og fagfolk kan anvende i forebyggelsesarbejdet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Handicappede elever udsættes for sexovergreb i skolen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS