Handicaphus kåret til årets kontorbyggeri

Magasinet Byggeri har kåret Handicaporganisationernes Hus som Årets Byggeri 2013 i kategorien kontorbyggeri. Danske Handicaporganisationers domicil i Høje Taastrup er blevet kaldt verdens mest tilgængelige kontorhus, fordi det er projekteret, så det tager hensyn til alle, uanset om man er døv, blind eller sidder i kørestol. ”Huset sætter en standard – punktum. De organisationer, som eksisterer for at fremme bedre vilkår og forståelse for de individer, hvis liv udfordres af et handicap, har en gang for alle vist, at man kan bygge, så alle kan være med. Der kræves kun dygtighed og forståelse,” skriver dommerkomiteen blandt andet i sin motivation for prisen.

Se huset, der bryder med vanetænkning

Handicap.dk: Handicaporganisationernes Hus vinder pris