Halvdelen ønsker den delte skole tilbage

Manglende nuancer i debatten om folkeskolen er en af grundene til, at et flertal i Mandag Morgens undersøgelse er overbevist om, at folkeskolen tidligere var bedre til at lære eleverne at læse og skrive, vurderer en række forskere. Men rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt peger også på det selviske element:

"Åbenbart mener mange, at deres børn vil være bedre tjent med at slippe for alle de hængerøve, andengenerationsindvandrere og dumme børn, der skaber problemer. De forestiller sig, at deres børn så vil få en større servicering i skolen", siger han til ugebrevet.

Mandag Morgens undersøgelse siger, at 84 procent af danskerne ønsker mere disciplin i folkeskolen. Derimod der ikke entydig opbakning bag regeringens holdning om, at landsdækkende test af eleverne vil føre til bedre faglige resultater. Det mener 37 procent, at det vil, mens 31 procent er uenige.

Det gennemsnitlige læseniveau i 3. klasse ligger cirka som det gjorde i 1960'erne, viser forskningen. Men spredningen er øget, så der er flere dårlige læsere og flere gode læsere nu end dengang, fastslår professor Carsten Elbro. Myten om, at det er blevet ringere stammer nok i høj grad fra omtalen af de 17 procent, der ikke læste godt i Pisa-undersøgelsen:

"Det betyder f.eks. ikke, at de overhovedet ikke kan læse. Men sådan er det blevet udlagt, og det har stor betydning", siger DPU-professor Jens Rasmussen til Mandag Morgen.

Han har tidligere i Folkeskolen påpeget, at den udelte skole er i opløsning, fordi lærerne har fundet nye måder at opdele eleverne på, fordi der er så stor forskel på deres forudsætninger. Alligevel advarer han mod at vende tilbage til den gamle niveaudeling, der risikerer at stigmatisere eleverne og fratage dem lysten til at lære. Derimod må man anvende de eksisterende muligheder for undervisningsdifferentiering, mener Jens Rasmussen.