Mange gode forslag til ideer, som kan udføres fra mellemtrinnet. Men der bydes også på større arbejder, som er enkle, men kræver de ældre elevers større vedholdenhed. Bogen kan fint anvendes i folkeskolen.
Forfatteren har udgivet flere gode strikkebøger. Hun har en evne til at lave lette og indbydende modeller, der rammer de unges smag, og det er også lykkedes denne gang.
Sjaler er et must for tiden. I bogen er der opskrift på hele fem forskellige, hvoraf de to ud fra et stykke stof blot tilføres en hæklet kant. Af andre enkle ideer kan nævnes grydelapper, håndklæder og dækkeserviet, men mere spændende forekommer forskellige former for små kurve og en siddemåtte at være, synes jeg.
Diverse huer, vanter og halstørklæder og en skuldertaske er hæklet i lækre, miksede garner, men her er elevernes egne eksperimenter naturligvis også en mulighed.
Større arbejder som sommertop, vest, poncho, sweater eller jakke kan være muligheder for de ældste elever.
Bagest i bogen findes en hækleskole beregnet for begyndere. Udmærket tekst og tegning følger hinanden, men man kunne godt have ønsket flere instruktive tegninger. For ofte ses en tegning, hvor arbejdsprocessen er blevet udført, så begynderen vil have svært ved at følge, hvad der sker.
Hæklerier
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.