Haarders svar på kritik af redegørelse kører i ring

For nylig kritiserede Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, DH, redegørelsen om første år med uddannelsen for unge med særlige behov for at være fuld af mangler. Det skete i et brev til Folketingets uddannelsesudvalg.

Udvalget bad Bertel Haarder (V) kommentere henvendelsen fra DH, men medlemmerne bliver næppe meget klogere af hans svar.

I fire af spørgsmålene gentager han enten svar, han tidligere har givet på spørgsmål til redegørelsen, eller han henviser til selve redegørelsen, selv om det netop er den, DH ønsker at få uddybet.

Som det fremgår af redegørelsen.

Det gælder for eksempel spørgsmålet om, hvordan ministeren ser på, at en fjerdeldel af landets kommuner ikke havde unge i gang på uddannelsen pr. 31. maj 2008

"Som det fremgår af redegørelsen har implementeringen af loven taget tid ude i kommunerne", svarer Bertel Haarder og noterer, at selv om en kommunalbestyrelse ikke har godkendt henvisninger efter den nye lov, kan der reelt være givet et tilbud.

"Af redegørelsen fremgår det, at det kan forventes, at ungdomsuddannelsen vil være etableret som uddannelsestilbud i alle kommuner i skoleåret 2008/2009", svarer Bertel Haarder.

Nyt er det, at Undervisningsministeriet i løbet af efteråret vil sende en forespørgsel til de kommuner, der ikke havde oplyst om henvisninger pr. 31. maj 2008.

På spørgsmålet om, hvordan ministeren ser på Ungdommens Uddannelsesvejlednings pligt til aktivt at opsøge de unge i målgruppen, der ikke har fået vejledning i forbindelse med afslutningen af grundskolen, henviser Bertel Haarder blot til de generelle bestemmelser i lov om vejledning om valg af ungdomsuddannelse.

Den fremgangsmåde benyttede han sig også af, da SF's Pernille Frahm i september spurgte til det samme.

Ministeren bliver svar skyldig

Det hedder i redegørelsen, at kommunerne har gjort en stor indsats for at informere om uddannelsen. DH vil gerne vide, hvad kommunerne har gjort, og ikke mindst hvordan informationen er foregået i den fjerdedel af kommunerne, der ikke havde nogen på uddannelsen pr. 31. maj 2008.

"Evalueringsrapporterne bag redegørelsen til Folketinget indeholder ikke informationer om forskellen mellem kommuner med godkendte elever og kommuner, der endnu ikke har godkendt elever til ungdomsuddannelsen", svarer Bertel Haarder.

Derefter gentager han redegørelsens udsagn om, at mange kommuner har informeret gennem hjemmesider, trykt informationsmateriale, informationsmøder, temamøder, forældremøder og lokale medier.

En af lovens forudsætninger er, at uddannelsen skal foregå i et ungdomsmiljø, men som redegørelsen fremstår, ser det ud til, at der kun i stærkt begrænset omfang er samarbejde med eksempelvis HF og teknisk skole, mener Stig Langvad. Derfor efterlyser han oplysninger om samarbejdet med de ordinære ungdomsuddannelser.

Også her bliver Bertel Haarder svar skyldig.

"Emnet er vigtigt, men evalueringsrapporterne bag redegørelse indeholder ikke oplysninger om det. Det må tages op i kommende evalueringer og erfaringsopsamlinger" lover Bertel Haarder.

SF stiller nye spørgsmål

I sidste uge kom det frem, at unge aspergere har fået nej til at tage den særlige it-uddannelse AspIT, der køre på tredje år i Vejle, og som netop henvender sig til unge med Aspergers syndrom. Kommunerne vil ikke betale for deres uddannelse.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er stærkt fortørnet over at høre om de mange kommunale afslag.

"Hvis kommunerne hævder, at der ikke er hjemmel i loven, så er det simpelthen forkert. Ikke blot er der lovhjemmel, der er også penge til det. Vi har netop lagt 150 millioner oven i beløbene til den særlige ungdomsuddannelse", sagde han til Politiken og understregede, at uddannelsen klokkeklart opfylder kravene til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.

Der går nu Pernille Frahm fra SF til at spørge Bertel Haarder, hvad han vil gøre for at sikre, at unge med særlige behov og deres forældre kender til deres rettigheder i forhold til at få en treårig ungdomsuddannelse. Hun vil også vide, hvordan han vil følge op på de mange kommunale afslag, som en række sårbare unge angiveligt får på ansøgninger til forløb på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.