Haarders revolution

»... en revolution, som giver den samme faglige styrkelse, som hvis vi havde fået universitetsuddannede lærere« Undervisningsminister Bertel Haarder i Politiken om ændringerne i læreruddannelsen

Uddannelsesordførerne havde travlt i sidste uge. Forligene om skoleloven med ny formålsparagraf og nationale test blev behandlet i maratonlange folketingsmøder. Men der blev ikke flyttet noget. Den nye centralt styrede, nationale testskole blev velsignet af flertallet. Og sammen med ordførerne fra Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fortsatte samme flertal så forhandlingerne om ændringer af læreruddannelsen. Socialistisk Folkeparti røg af i sidste sving, mens De Radikale kom med hovedfeltet hjem. Man blev enige. Om ... Tjae ...?

Der sker ændringer. Og nogle af dem er såmænd helt fornuftige. Især det, at pædagogik, praktik og fag nu kobles ordentligt sammen, så det understreges, at læreren er undervisningsekspert. Men ellers? Professor Jens Rasmussen, som i 2003 stod i spidsen for en stor evaluering af uddannelsen, kalder forliget et »serviceeftersyn«, som han ikke ser mange visioner i. Mens Bertel Haarder som en anden imam slider hårdt på det danske sprog og kalder lovtilpasningerne »en revolution«. Fordi nogle linjefag bliver lidt større og opdelt. Fordi der kommer mødepligt til lidt mere. Og fordi adgangskravene hæves.

Forligets helt store tryllenummer er, at man vakuumpakker ambitioner og krav til en fem-seksårig læreruddannelse i den gamle fireårsmodel. Det bliver hårdt for de studerende - og for seminarielærerne. Men hverken indhold eller indpakning er langtidsholdbar.

-th