Haarder vil gøre merit-uddannelsen mere attraktiv

Der var delte meninger om lærermangel-problemets omfang i dagens samråd i uddannelsesudvalget. Hvor undervisningsminister Bertel Haarder advarede blandt andre Danmarks lærerforening mod at overdrive problemet, og understregede, at problemet ligger ude i fremtiden, mente blandt andre De Radikales Margrethe Vestager, at der er brug for handling nu, at problemet allerede er akut flere steder i landet.

Haarder lovede, at der var to rapporter på vej, dels om unges bevæggrunde for at vælge eller fravælge forskellige uddannelser, herunder læreruddannelsen, dels en dybtgående prognose for lærerbehovet. Når de kommer, vil ministeriet støtte seminarierne i at gennemføre en kampagne for den nye læreruddannelse, og så mener han også, at både politikerne og skolens folk, herunder ikke mindst Danmarks Lærerforening, skal blive bedre til at fortælle den gode historie om folkeskolen, for eksempel igennem tiltag som Månedens Skole.

"Jeg efterlyser gerne flere gode ideer, men jeg synes ikke rigtig, jeg har fået nogen. Selv har jeg i hvert fald én ide, nemlig at gøre meritlæreruddannelsen mere attraktiv", sagde Bertel Haarder, der dog ikke ville i detaljer med, hvordan han forestiller sig, at det kan gøres mere attraktivt at omskole sig fra én anden uddannelse til at blive folkeskolelærer. I dag kan akademikere, pædagoger og enkelte andre grupper uddanne sig til folkeskolelærere med to linjefag på max. to år. Det foregår i henhold til loven om åben uddannelse, det vil sige, at uddannelsen koster penge og ikke er SU-berettiget, men en del får uddannelsen finansieret via arbejdsformidling/jobcenter.

De radikales uddannelsesordfører Margrethe Vestager var ikke imponeret over initiativerne:

"Den nye læreruddannelse stiller store krav til seminarierne, og det betyder lige nu afskedigelser på mange seminarier. Samtidig falder søgningen, hvilket risikeres at føre til nye afskedigelser. Dit svar på læreruddannelsens økonomiske problemer er, at flere skal søge ind, men det forudsætter jo, at man gør noget, så man ikke står med nogle devaluerede uddannelsesmiljøer den dag, de unge mennesker opdager, at det faktisk er en god uddannelse, vi har aftalt. Søgningen er faldet fem år i træk, og frafaldet stiger - det behøver vi ikke at vente på nogen rapport for at se. I stedet burde man gå sammen med kommunerne og Danmarks Lærerforening for at afbureaukratisere lærerjobbet og lave en samlet kampagne for det meningsfulde lærerliv", sagde Margrethe Vestager, som også mener, at økonomien på seminarierne bør sikres, så det ikke går ud over de unge, der faktisk søger ind på seminarierne, at andre ikke gør det.

"Man kunne måske også tænke i noget uddannelse, der var kortere end meritlæreruddannelsen, til dem der nu underviser i skolen, og man kunne give nemmere adgang til merituddannelsen, herunder økonomisk, og man kunne gøre det nemmere at tage et forkursus til læreruddannelsen og mere attraktivt at læse til lærer om aftenen", lød nogle af hendes forslag. Hun foreslog også en tæt kontakt mellem de nyuddannede lærere og seminarierne for at modvirke praksischok.

Kort uddannelse til ikke-uddannede lærere

Og undervisningsminister Bertel Haarder gav en positiv tilbagemelding på samtlige punkter - og fremhævede blandt andet ideen om et kortere uddannelsestilbud end meritlæreruddannelsen til de ikke-læreruddannede, der allerede underviser i folkeskolen - ifølge DLF's nye undersøgelse fire procent af lærerne på landsplan. Samtidig skyndte han sig dog at tilføje, at der er håb om, at nedgangen i søgninen til læreruddannelsen rettes noget op ved Kvote 1-ansøgningsrunden til sommer, fordi stadig flere starter på en uddannelse umiddelbart efter studentereksamen og dermed søger ind via Kvote 1.