Haarder: Ungdomsuddannelsen er kommet godt fra start

"Implementeringen af loven er ikke forløbet uden forsinkelser, men alle aktører har arbejdet aktivt for at få ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov etableret som et tilbud til målgruppen i alle kommuner", konstaterer Bertel Haarder i en redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelsen.

Undervisningsministeren fremhæver, at der i skoleåret 2007/08 har været en implementeringsfase, hvor de kommunale forvaltninger og Ungdommens Uddannelsesvejledning har skullet etablere nye arbejdsgange og administrativ praksis om den nye ungdomsuddannelse.

"Set i det lys har aktiviteten været pæn i det første skoleår, og interessen fra de unge beskrives som betydelig. Antallet af unge, der allerede er i gang med et uddannelsesforløb, er dog ikke så stort som forventet. Det vil kræve længere tid, før der med sikkerhed kan laves vurderinger af det samlede antal unge, der har behov for uddannelsen", skriver Bertel Haarder.

Med 790 unge på uddannelsen er det et stykke op til de 1.364 elever pr. årgang og i alt 4.092 på tre årgange, som det blev forventet ved lovens vedtagelse i juni 2007. Kommunernes indberetninger er dog behæftet med usikkerhed, og Undervisningsministeriet vurderer, at det reelle antal unge i uddannelsen er højere, og der er en klar forventning om, at tallet vil stige i de kommende år.

Haarder ikke helt tilfreds

Kommunerne har særligt peget på, at afklaring af økonomien, usikkerhed over for lovens bestemmelser og problemer med at etablere det tværgående interne samarbejde har forsinket implementeringen. Men at 25 kommuner slet ikke har haft unge på uddannelsen det første skoleår, huer ikke Bertel Haarder.

"Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, at nogle kommuner ikke har levet op til den forpligtelse, der er pålagt gennem lovgivningen", lyder det fra ministeren, der henviser til, at han i august 2007 skrev til KL og i februar i år til samtlige kommunalbestyrelser og understregede, at kommunerne har pligt til at tilbyde ungdomsuddannelsen.

"Med økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne for 2009 er der sket en forøgelse af tilskuddet til uddannelsen, så usikkerheden om det økonomiske grundlag nu er elimineret", skriver Bertel Haarder.

Han vil hjælpe kommunerne med nyhedsbreve, vejledningsmaterialer og modeller for, hvordan uddannelsesplan og kompetencepapir, som de unge skal have efter endt uddannelse, kan se ud.

"Kommunerne efterlyser oplysning og information, ensartede retningslinjer og publicering af relevante skemaer til henvisningsprocessen", skriver ministeren i sin redegørelse. Han henviser til, at Foreningsfællesskabet Ligeværd har fået 1,6 millioner kroner i 2008 til et flerårigt projekt om at udvikle metoder og modeller for etablering og gennemførelse af uddannelsesplaner.

De fleste udviklingshæmmede

72 procent af de 672 unge, der var i gang med uddannelsen den 31. januar i år, er udviklingshæmmede og sent udviklede med generelle indlæringsvanskeligheder. 16 procent har udviklingsforstyrrelser som autisme, Aspergers syndrom og ADHD, mens den tredjestørste gruppe har bevægelsesvanskeligheder.

Indtil videre bruger kommunerne mest egne tilbud som uddannelsessteder, herunder til praktik. I praksis går hovedparten på specialskoler for voksne.