Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Haarder uenig i lærernes billede af specialundervisningen

Undervisningsministeren har svært ved at genkende det billede af specialundervisningen, lærerne tegner i en undersøgelse fra DR. Her siger tre ud af fire, at specialundervisningen er blevet ringere, efter at kommunerne har overtaget ansvaret for den.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
25. november 2009, kl. 11:49

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen har spurgt Bertel Haarder (V) om hans holdning til undersøgelsens resultat. Han svarer, at det er trist, at lærerne har den holdning.

Bertel Haarders svar 1

Bertel Haarders svar 2

Bertel Haarders svar 3

"I redegørelserne fra de regionale udviklingsråd var en af hovedkonklusionerne, at serviceniveauet for den specialpædagogiske bistand i folkeskolen er fastholdt", svarer Bertel Haarder og uddyber:

"Vi kan samtidig konstatere, at der sker en voldsom udbygning af kapaciteten i de kommunale tilbud, ligesom kommunerne bruger langt flere penge på de mest specialiserede områder end før kommunalreformen".

Visitationen skal ske på et fagligt grundlag

Er der tegn på problemer, er regeringen klar med nye initiativer, lover Bertel Haarder.

"Senest har vi afbureaukratiseret visitationen til specialundervisning, hvilket vil reducere ventetiden. Desuden er Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet i gang med at analysere de specialiserede tilbud på kommunikationsområdet. Analysen skal være med til at sikre, at visitationen til de specialiserede tilbud sker på et fagligt grundlag, og at der fortsat sker udvikling af tilbuddene på dette område", skriver Bertel Haarder og konstaterer endnu en gang, at han og lærerne ikke er enige i vurderingen af kvaliteten i specialundervisningen.

Kommunerne bestemmer selv serviceniveauet

Johanne Schmidt-Nielsen har også spurgt Bertel Haarder, hvad han mener om, at hver tredje kommune skærer ned på specialundervisningen. Det viser en undersøgelse fra DLF.

Her henviser Bertel Haarder til, at de foreløbige budgetindberetninger til Indenrigs- og Socialministeriet viser, at kommunernes samlede udgifter til de regionale specialundervisningstilbud og til de kommunale specialskoler stiger med 12 procent. Eller cirka en halv milliard kroner fra 2009 til 2010.

Tallene viser en reduceret budgetudgift i 29 af de 98 kommuner til disse dele af specialundervisningen, tilføjer han. Dermed bekræfter tallene stort set DLF's undersøgelse.

"Det er kommunernes suveræne ret at fastlægge deres eget serviceniveau, så længe de overholder loven om, at elever med særlige behov skal have et fagligt funderet tilbud om specialpædagogisk bistand. Gør kommunerne ikke det, kan forældrene klage til Klagenævnet for den vidtgående specialundervisning", svarer Bertel Haarder.

Faldende elevtal får udgiften pr. elev til at stige

Undervisningsministeren kan ikke oplyse budgettal for den specialpædagogiske bistand i hverken almenundervisning eller specialklasserækker. I stedet henviser han til, at udgiften per elev stiger fra cirka 64.600 til 65.100 kroner. Stigningen afspejler, at elevtallet er faldet med knap 6.000 elever.

I tredje og sidste spørgsmål spørger Johanne Schmidt-Nielsen, om kommunalreformen har styrket eller skadet specialundervisningsområdet.

Intet tyder på, at reformen har skadet specialundervisningsområdet. Tværtimod, mener Bertel Haarder og henviser igen til, at redegørelserne fra de regionale udviklingsråd viser, at serviceniveauet er fastholdt.

Johanne Schmidt-Nielsen er ikke ene om at spørge til specialundervisningen. Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini har bedt Bertel Haarder svare på, hvordan han vil sikre, at elever får den nødvendige specialundervisning, når det nu er blevet dokumenteret i kommunernes vedtagne budgetter, at hver tredje kommune sparer på specialundervisningen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Haarder uenig i lærernes billede af specialundervisningen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS