Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Haarder skal i samråd om læreruddannelsen

Det drastiske fald i søgning til læreruddannelsen har fået radikale Margrethe Vestager til at kalde undervisningsminister Bertel Haarder (V) i samråd. Hvis ikke problemet bliver løst med det samme, daler kvaliteten og mængden af lærere, frygter hun.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
20. marts 2007, kl. 13:01

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Landets folkeskolelærere har de senere år været udsat for massiv og uretfærdig kritik, og det har stresset mange lærere og skræmt endnu flere væk fra læreruddannelsen, mener den radikale uddannelsesordfører.

"Bertel Haarder må forstå, at lærerne bliver stressede af alle de krav og regler, som han sender af sted fra sit hjørnekontor på Christiansborg. Lærerne mister deres glæde ved at arbejde, når de konstant mødes af kontrol", siger Margrethe Vestager og efterlyser mere tillid til medarbejderne i det offentlige.

Hun vil nu drøfte læreruddannelserne i et samråd med ministeren og foreslår en egentlig handlingsplan for at komme problemet til livs.

"Vi skal også have set på kvaliteten i læreruddannelsen, så den ikke falder, når færre søger ind på skolerne. Uddannelsen er taxameterstyret, og det kan have en uheldig indvirkning på seminariernes økonomiske rammer", siger Margrethe Vestager, der på fredag deltager i en debat om læreruddannelsens fremtid med andre politikere på Frederiksberg Seminarium.

LL frygter økonomiske problemer

Lærerstuderendes Landskreds, LL, frygter, at faldet i Kvote 2 ansøgere fører til, at seminarierne endnu engang vil opleve økonomiske problemer på grund af faldende taxametertilskud og generelle nedskæringer.

"Der bør både i forbindelse med implementeringen af den nye læreruddannelse og professionshøjskolerne være ekstra fokus på at sikre en positiv udvikling af læreruddannelsen", siger formand for LL, Kresten Bang Heinfelt.

Han ser store muligheder for at styrke læreruddannelsen profil i de kommende år, og det må ikke forpasses.

»Den nye læreruddannelse kan styrke fagligheden og praksiselementet, men det kræver, at seminarierne får et økonomisk råderum, der gør det muligt at investere i et reelt kvalitativt løft i undervisningen for den enkelte studerende, siger Kresten Bang Heinfelt.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Haarder skal i samråd om læreruddannelsen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS