Haarder sætter fokus på indvandrere med ADHD

Som led i aftalen mellem regeringen og KL om den kommunale økonomi for 2009 skal den samlede specialundervisning i folkeskolen analyseres. Blandt andet skal det kortlægges, hvilke målgrupper der modtager specialundervisning, og hvordan og hvorfor elever henvises til den.

"Jeg vil sikre, at der i den forbindelse sættes fokus på ligheder og forskelle i diagnosticering og behandling af elever med etnisk dansk baggrund og elever med indvandrer- og efterkommerbaggrund", skriver Bertel Haarder i et svar til Dansk Folkeparti.

Han tilføjer, at Danmarks Pædagogiske Universitetsskole overvejer at slå et ph.d.-stipendium op om problemstillingen.

Ingen forskning på området

Uddannelsesordfører Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti havde spurgt ministeren, hvad der findes af forskning og undersøgelser om tosprogede med ADHD. Det skete, efter at dagbladet Information havde afdækket, at ni af landets specialskoletilbud kun har ganske få eller slet ingen tosprogede elever.

Hverken DPU eller Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet kan oplyse om national eller international forskning eller undersøgelser, der beskæftiger sig med ADHD blandt indvandrere og efterkommere, konstaterer Bertel Haarder.

"Det gælder både udbredelse, diagnosticering og behandling af indvandrere og efterkommere med ADHD. Det er derfor ikke muligt at sige, om hyppigheden af ADHD er større, mindre eller den samme, som blandt elever med etnisk dansk baggrund. Det er heller ikke muligt at sige, om andelen af behandlingskrævende børn og unge med ADHJD er den samme eller forskellig for henholdsvis indvandrere/efterkommere og etnisk danske", svarer ministeren og fortsætter:

"Vi ved imidlertid, at andelen af tosprogede elever med adfærdsvanskeligheder, ADHD eller AKT-vanskeligheder i den vidtgående specialundervisning er mindre end blandt specialundervisningselever i alt".

ADHD bør være mere udbredt blandt tosprogede

Ifølge psykolog Bo Hejlskov fra Psykologcompagniet, der diagnosticerer børn med ADHD, er der ingen grund til at antage, at tosprogede børn skulle lide mindre af ADHD end danske børn, snarere tværtimod.

"Jeg vil tro, at omkring dobbelt så mange tosprogede børn som danske børn lider af ADHD, for en tokulturel opvækst og samfundsmæssig marginalisering kan fremme symptomerne på lidelsen", siger Bo Hejlskov til Information.

Netop den tokulturelle baggrund betyder, at ADHD ikke bliver fundet hos de tosprogede børn, fordi lærere og pædagoger opfatter deres symptomer som et udtryk for kulturelle forskelle identitetskriser, krigstraumer eller familiære problemer, mener Jon Arnfred, socialoverlæge i Århus Kommune.