Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Haarder: Nødstedte seminarier skal hjælpes

Seminarier, der har svært ved at få undervisningen til at hænge sammen på grund af lave optagelsestal skal hjælpes, sagde undervisningsminister Bertel Haarder i et åbent samråd i dag.

John Villy Olsen
Start debatten
5. oktober 2007, kl. 16:10

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Per Clausen fra Enhedslisten havde kaldt ministeren i samråd for at spørge ham, hvordan regeringen vil sikre, at læreruddannelsen bliver en attraktiv uddannelse i fremtiden.

Bertel Haarder svarede, at regeringen vil komme med en række initiativer snarest. Hvilke kunne han ikke sige endnu. Han udvikler i øjeblikket idéer sammen med blandt andre Rektorforsamlingens formand Nils-Georg Lundberg. Desuden vil han fremskynde nedsættelsen af den følgegruppe, som forligspartierne blev enige om skulle nedsættes efter et år. Den skal overvåge den nye læreruddannelse, blandt andet for at konstatere, om der kommer en rimelig balance mellem de studerendes valg af linjefag og folkeskolens behov.

Den studerende skal gå på to seminarier

Allerede nu kan man se, fortalte Bertel Haarder, at der er alt for få, der vælger naturfag - et sted er der for eksempel kun to studerende, som har valgt fysik. Måske kan de gå på hold sammen med dem, der har valgt natur/teknik som linjefag, funderede Bertel Haarder. Eller de kan læse fysik på et andet seminarium. Den sidste model var de radikales Marianne Jelved positiv over for, blot skulle seminarierne så ligge tæt på hinanden geografisk, sagde hun.

Man kunne også forestille sig, sagde ministeren, at alle de studerende, der havde valgt naturfag, gik på samme hold det første semester, som altså så blev et fælles introduktionssemester til naturfagene. Idéerne fløj gennem luften. Per Clausen ville vide, om man kunne regne med, at nogle af dem ville materialisere sig i konkrete initiativer fra regeringen.

Bertel Haarder svarede kort og godt: "Ja, vi kommer med initiativer". Nogle af dem kræver muligvis ændringer i den nye læreruddannelseslov.

Tilskud til udsatte seminarier

Pernille Vigsø Bagge fra SF ville vide, om regeringen er parat til at give ekstra penge til seminarier, der i en periode har en lav tilgang af studerende. En 'buffer' kaldte hun det.

Bertel Haarder var ikke afvisende over for en sådan buffer. Men man kunne også forestille sig andre modeller, sagde han. For eksempel et 'udkantstilskud' til de seminarier, der ligger langt fra de store byer.

Formanden for Lærerstuderendes Landsråd (LL), Kresten Bang Heinfelt, der overværede samrådet, noterede sig, at ministeren var åben over for forslaget om en 'buffer'. "Og så håber jeg, at LL kommer til at sidde med i følgegruppen", sagde han til folkeskolen.dk.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Haarder: Nødstedte seminarier skal hjælpes

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS